20 december, 2009

Endnu engang sker der ikke meget.

Hej i blogland.

Mon nogen fortsat kigger ind her? Det må betenges som den mest stille periode i bloggens historie, men nu kommer der lige lidt fra sydfyn.

Vi bor stadig i skurvogn og der er intet byggeri i nærmeste fremtid. Vi bor også fint her for en tid ;-)

Jeg har vundet sagen over a-kassen og får meget snart udbetalt dagpenge for tiden 20.11.08-nu. Det bliver dejligt at få styr på økonomien igen, for det har godt nok været en hård omgang. Over 1år helt uden udbetalinger, var lige hvad arven, jeg havde stående til husbyggeri, kunne holde til. Nu kommer de ind på kontoen igen og jeg kan igen tænke over hvilket hus jeg har lyst til at bygge.

Jeg har beholdt en killing fra Gucci. Hun hedder Pride og er, til dato, det flotteste afkom jeg har har opdrættet.

Jeg er ualmindeligt tilfreds med hende. Smukt ansigt (ikke helt i top på øjnene), super lækker pels, kort og meget kraftig hale, korte og solide benstammer... og et helt kanon sind. Hun er en skattebasse. Og så var det slet ikke planlagt at hun skulle blive boende, men køber sprang fra, efter jeg havde passet hende i 8 uger ekstra og ja...så kunne jeg ikke nænne at sælge hende, for hun blev bare smukkere og smukkere.


Der har rigtig været gang i killingerne i år. Luna fik 3 lækre totter, Gucci fik 4 og så fik Luna lige 6 mere, der på ingen måde var planlagte, men hun snød mig dæleme.

Balder er blevet kastereret og det var absolut den bedste beslutning jeg har taget. Han er blevet kælen... ja det er utroligt, men han kommer nu selv og vil gerne ligge og putte og kradses. OG han kan, sådan næsten frivilligt, pels- og øjen-soigneres. Det troede jeg aldrig ville ske, men jo... sådan er han nu og det er dejligt.

Mathilde vokser og snakker stadig. Hun begyndte i børnehave 1.10.09 og stortrives bare i hendes "libbahus".
Hendes "bedsteste ven" (og nabo i landsbyen) går der også og de 2 er bare uadskillelige. Det er SÅ hyggeligt at have dem begge her om eftermiddagen. De hygger og sludrer og leger både drenge- og pigelege.
Hun er igen blevet glad for at komme ud til hendes far, hvis bare hun forberedes i ordentlig tid (mindst dagen før). Hun cykler på løbecykel og 3-hjulet med god fart. Hun er netop begyndt at hinke og så genkender hun "M som mor...og Mathilde osse", "O" og "T" på busser, i bøger og aviser og også på creme/tandpasta.
Det er så hyggeligt med sådan en dejlig tøs, der lige kan huske en på at livet er ganske simpelt og alligevel så indviklet.


Nå ja billeder... de skal vidst fordeles lidt. Sådan.
Christa: Som du kan se bruges den dejlige strikkede kjole stadig flittigt. Hun elsker den og beder tit om at få den på udenpå bukser eller, som her, nattøj, når hun skal danse til "Hej Frede" eller "Tangokat".

Det var det for nu.
Glædelig jul til jer alle derude. Måske ses vi igen næste år.
Kram

Etiketter: , ,

28 juni, 2009

Kager kreeres, katte vokser op, bryllupper kysses og svesken bare snakker





Der sker ikke meget, faktisk intet, på pindene, men mange andre ting vokser og udvikler sig.





Jeg har lavet kager til 2 dejlige og fantastiske kvinder




De skulle have noget helt specielt på deres store dag. Tænk at få lov at lave veninders bryllupskage... Det er en stor ære, som selvfølgelig gjorde mig vildt nervøs, men de faldt begge i god jord.



Ja faktisk er jeg ret stolt :-D



Killinger kommer og går også i den lille skurvogn. Senest er 3 af Lunas flyttet


Og Gucci fik 5 fine små lige dagen før.



Mathilde vokser også godt. Og hun sludrer dagen lang, hvis jeg ikke får hende aktiveret med noget spændende, tror jeg hun kan snakke mine øre helt i laser.


Og saå har hun nærmest fået langt hår... Det bliver dog snart klippet, for hun får det i ansigtet og øjnene og så er det lige jeg spørger: for vis skyld er det lige hun er langhåret???

Etiketter: , ,

16 juli, 2008

Tøsebarnet skal I da få at se

Det kan en stolt mor da ikke sidde overhørigt :D
Her er man blevet lidt træt i sommerhuset

Og her er Mathilde med ude at bade i hendes nye våddragt. Det er godt nok en smart ting til de små svesker, så de ikke bliver kolde i havvandet. Sommerens hidtil bedste køb.

Ja hvem kan vide om der lige pludselig kommer flere spændende nyheder her på bloggen ;-)

Etiketter:

12 marts, 2008

Der er kommet en PIF gave

Pay it forward har dryppet på min matrikkel.Jeg fik en deeejlig gave af Lise. Der var garn, lækre forårs-servietter og en skøøøn kjole i dejlige farver til Mathilde, som jeg tror hun kan passe til sommer og som kan bruges længe som top/tunika også.
Uhhmm uventede pakker er bare sagen.

Etiketter: ,

15 februar, 2008

Ve´ du hva´?

lille ven, du ka´ sagtens være gla´...
Nå sådan er den vidst ikke, men det går faktisk meget godt i det lille hjem for tiden.
Og jeg tager lige en beslutning... ikke flere undskyldninger for manglende blogging. Det er livet altså bare for kort til. Jeg laver jo ikke andet og er det ikke meget sjovere at høre, hvad jeg har på hjerte, end at læse hvorfor jeg ikke havde noget at skrive? Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge hvis jeg kun var læseren, så sådan bliver det.

Her følger en opdatering fra det sydfynske:

Kisser, den frække 3farvede mis, er blevet steriliseret. Sidste år fik hun 6 killinger som hun efterlod i min varetægt og til min pasning, da de var bare 3uger gamle. Jeg kunne ikke passe dem godt nok til, at de ikke blev syge og tog nok på, så de måtte lade livet. Det gider jeg så ikke igen...



Jeg er i gang med at skrive speciale. Gruppen (på 5) hedder "Kreative processer, Design og Genbrug" og det er bare helt kanon. Vi arbejder godt og griner godt sammen. Så er der noget ved det.

I uge 9 skal vi arbejde kreativt og jeg skal bl.a. lære at trykke.

Uge 10 er afsat til redesign af møbler og jeg har en gammel flot stol, der trænger til en kærlig omgang. Stoffet var pænt engang og bunden er gået ud af den. Jeg glæder mig rigtig meget til at lave min stol selv.



Men i den kommende uge har jeg ferie. Mathilde og jeg skal til Ho aktivitetscenter (mener jeg det hedder) og hygge med onkler, tante, morfar, bedste og hundene. Der er badeland og det bliver ren hygge. Jeg skal lige finde et strikketøj og tage med, for det må der da blive tid til.

Etiketter: , , ,

13 januar, 2008

Mathilde, min bebs er blevet stor

Nu er det definitivt slut med at være baby.
Mathilde fyldte 1 år d.0101 og det var en rigtig dejlig dag.

Når denne:
Kombineres med sådan en (som lige her er ved at male julegaver, derfor malingen i håret/munden) Kan man forvente at få denne her lækre fedtede unge ud af det...Og så kan det være nødvendigt med et bagefter.
Der var dejlige gæster, god stemning, lækker mad, fantastiske gaver og hygge ud over det hele på Mathildes første fødselsdag.

Etiketter: , ,

Hmm jeg glemte da helt jeg har en blog :)

Det er da helt utroligt, at det er så længe siden, jeg har været her...

Der er sket en masse siden sidst. Ikke så meget på strikke-fronten, må jeg indrømme. Det går lidt trægt, når der er så få timer i et døgn og de fleste bliver brugt på skole, barn og søvn.

Jeg er startet på mit studie igen. Det betyder; tidligt op, sent hjem, ingen husligt arbejde i hverdagene, ting/tanker bliver, igen, puttet i mit hoved, snak med andre voksne om andet end baby mm., og i det hele taget en hel anden hverdag end jeg har været vant til nogensinde.
Men vi klarer den, gør vi, fordi vi vil og så også fordi vi har god hjælp af bedsterne.

D. 23. december ville Mathilde ikke længere ammes. Det var altså meget mærkeligt. Tænk; min lille pige blev lige pludseligt meget stor. Hun lavede fuldstændig flitsbue, når jeg prøvede, så det holdt jeg hurtigt op med. Så var der bare lige en opgave med at få hende til at drikke nok andet vædske i løbet af dagen.
Det virker heldigvis rimeligt godt nu, hvis vi, både jeg og vuggestuen, bare husker at tilbyde hende vand lidt oftere.

Vi var syge det meste af julen. Mathilde sad monteret i mine arme fra 22.-26. december og det var ikke en mulighed at sætte hende ned. Hun havde ikke specielt meget feber (ca 0,4 over normal kan vel ikke kaldes feber), men hun var godt nok slatten.
Vi var forbi lægevagten både 22. og 23. da hænder, fødder og rundt om øjnene hævede helt op, så hendes store brune øjne blev helt smalle og hun havde pølsefingre. Det var tæt på at vi nåede en tur omkring børneafdelingen på OUH til et tjek af nyrene, meeen jeg lovede at prøve at få noget mere væske i hende, og så satsede vi på der kom noget ud igen.
Det kom der heldigvis, efterhånden, men det var lidt nervepirrende at skifte tørre bleer.

Så blev jeg syg, men det gider vi ikke snakke om.
Og Mathilde fyldte 1år. Det var en stor dag. Det tror jeg faktisk jeg laver et indlæg for sig selv om, for der er billed-dokumentation :-D

Og så kom hverdagen... Køre hjemmefra kl 7.20 (jeg ved godt det ikke lyder så slemt, men Mathilde har hele sit lille liv, først været vågen kl 9.00), betyder tidligt op og svesken i tøjet. Døgnrytmen skulle laves om og det blev den så. Nu vågner pigebarnet frisk og glad kl 6.45, hvis jeg ikke vækker hende, med madpakkesmørring o.lign. inden (hrm hrm ofte vækker hun faktisk mig).
Hverdag betyder også at jeg pludselig kun ser Mathilde i ca 1 time om morgenen og så fra 15.30-19.30 altså ialt på et døgn 5timer, hvor vi begge er vågne. Det syntes jeg godt nok er svært og jeg nyder hvert et minut, hvor jeg ikke lige laver mad og hvad jeg ellers bliver nødt til at ordne (alt unødvendigt husligt arbejde, som tøjvask, støvsugning o.lign. bliver let og elefant sprunget over, medmindre der ikke er mere rent kluns pga. uheldig sygdom (igen)).
Men hverdagen er ikke kedelig. Den bliver nemlig krydret med kastop-syge og løbe-hurtigt-på-wc-syge. Perfekt første uge på skole *aargh* Og vi klarede den alligevel, med en overnatning ved morfar og bedste så de kunne passe tøsen, mens mor ikke vidste hvilken ende der skulle først i kummen.

Der er også sket, hvad der måtte ske... Strikke-krikken er nu krikke-løs. Jeg kørte min gamle trofaste Lina-krikke til slagteren *hyyylehyyylehyyyle* det var hårdt.
Her er det absolut sidste billede af den dejligste, stædigste, mest udfordrende og snu pruh, jeg har oplevet


Det var absolut ikke en rar oplevelse at høre hende falde til jorden og se livet forlade hende, men jeg skyldte hende at følge hende på den sidste tur, syntes jeg. Og jeg havde heldigvis god veninde ved siden til at hyle med mig og give et tiltrængt kram.
Der bliver stadig grædt en tåre for Lina i ny og næ (lige nu f.eks.) og jeg er ikke helt færdig med at sige farvel til hende.
Den frække føllefis Juvele er flyttet indtil jeg finder et godt hjem til hende. Hun er ude ved en stor flok andre frække krikker og hygger sig vældig fint.
Det er helt fint at være krikkeløs, men også noget anderledes. Jeg har været Linas i 8½år og de sidste 2 har hun stået herhjemme ved mig. Nu er folden tom og det er endnu lidt svært at kigge derind.

Dog nyder jeg, at jeg ikke er afhængig af at skulle ud og fodre osv, nu hvor hverdagen har ramt os.

Det var vidst en bette opdatering på livets gang på gårdens 1.sal.

Jeg håber i alle er kommet godt, måske oven i købet bedre end os, ind i det nye år.
Tak fordi du læser med ;-)

Etiketter: , , ,

25 november, 2007

Hip hurra, det var min fødselsdag...

Så blev jeg sandelig et år ældre igen...
Jeg føler mig nu også temmelig gammel for tiden. Mathilde gider ikke rigtigt at spise og er derfor, regner jeg med, temmelig pylret. Hun kan så heller ikke rigtig sove, for hun er jo sulten... Det er ikke nemt.

Hun har faktisk tabt 1 helt kg på 14 dage og det er altså en del, når man kun vejede 11kg. Tænk hvis jeg tabte 7kg på en uge... Så kan det nok være man kune se det.
På mandag ringer jeg lige til lægen, for at få hende tjekket. Måske er der noget, som jeg ikke kan gennemskue.

Et nyt billede at tøsebarnet skal i da have
Mathilde kan nu kravle, men syntes stadig det er hyggeligt at sidde på sin mås og lege. Det har jeg ingen problemer med, for så kan jeg have mine ting i fred lidt endnu *hihi*

Etiketter: ,

02 november, 2007

Min lille store trold

Så kom d. 1.11 og Mathilde er startet i vuggestue.

Sådan ser man ud, inden vuggestue. Fræk og med glimt i øjet.
Hun kan lege, hvis hun sidder foran spejlet nede i vuggestuen. Hende der inde i spejlet klapper også. Det er hyggeligt!
Og sådan så hun ud i hele 3 timer efter første dag i vuggestuen. Det er en super dejlig vugger, Mathilde er kommet i. Den hedder Humlebien og der er plads til 12 børn. I samme hus er en børnehave med plads til 24 og så er der en busbørnehave med plads til 12. I busbørnehaven går de store børn, der snart skal starte i skole og de har et lille hus oppe for enden af legepladsen.
Mathilde syntes de store i vuggeren larmer lidt og det kan hun have ret i. Det larmer en del, når man tager bad i en hel kasse med dublo-klodser ved at hælde den ud over sig...

I dag var de ude, da vi kom (vi sover lidt længe og er der først ca kl 10) og Mathilde var med til at kigge på bål og smagte popcorn.
Hun kiggede også på de fine efterårsblade der ligger på græsset, sammen med en anden lille pige.
Næsten alle børnene i Humlebien er startet efter sommerferien og der er 4 (inkl. Mathilde), der endnu ikke kan gå selv. Det er dejligt at der er nogen på samme alder og udvikling, så de kan have glæde af hinanden og måske kan de lære Mathilde at kravle?

På mandag er vi klar igen med madpakke, regntøj og hue.

Etiketter: ,

24 oktober, 2007

Der er slet ingen...

...der har skrevet herinde, siden sidst jeg var her. Det var da mærkeligt *hihi*

Nå, men så var det da godt, jeg kiggede indenfor igen.

Vi har det såmænd fint. Altså bortset fra diverse snot og feber, men det klarer vi også.
Mathilde har rundet de 10,5kg og er nu oppe i kravlestilling.
Hun kan dog ikke komme fremad endnu, men "svømmer" baglæns og står og gynger.

Og så har hun fået tand nr 7. Det er lidt hårdt med de der tænder. 5 dage med kun 3x 20min søvn på et døgn, let feber og snot. Heldigvis ikke så meget piveri, men bare vågen... Men vi klarer også det, fordi vi skal.

Og så har jeg "smagt" på en ny hobby. Jeg har klappet en kage... vildt inspireret efter at have stiftet bekendtskab med min kage-guru Mette. Hun er intet mindre end fantastisk kreativ med kager. Jeg fik så lavet denne.Selve bagning er ikke det interessante, men fyld og pyntning... det er sjovt. Kagen her er lavet til en ganske særlig anledning. 2 meget kære mennesker valgte at binde sig i kærlighedens "lænker", men ville absolut ingen gaver have. Så spurgte jeg om jeg måtte bage en kage *hehe* De vidste så ikke at jeg ville komme med bryllupskage. Men det gjorde jeg og de blev SÅ glade og bruden måtte knibe en tåre.

Og så var det jo, at jeg fandt ud af at det der pyntning, var rigtig hyggeligt og sjovt. Men så kan man jo købe alt muligt dims både her og der og allevegne. Jeg købte kun her. Hvad der er inden i, må i vente med, for kameraet løb tør for strøm.

*fnis* Det kan man da kalde en cliffhanger.

Etiketter: , , ,

28 september, 2007

Trafikspencer nu med indhold

Need I say more? Og så er mine pinde nu helt tomme... Altså der ligger lige den der ene UFO og kigger på mig, men den gider jeg faktisk ikke rigtigt kigge tilbage på, selvom den larmer lidt.

Hvad skal jeg nu strikke??? jeg har ikke garn hjemme til den næste "Fætter-trøje", så den bliver det ikke. Han er jo så heller ikke kommet til verden endnu, så mon ikke det nåes alligevel.

"Slå om" måske? Eller et "Heere Be Dragone"-sjal? Eller endnu en lækker trøje til tøsebarnet.
Hmmm må i tænkebox...

Etiketter: ,

02 september, 2007

Jeg har forsømt jer

Men i ved jo hvordan det er med den der TID. Den spæner bare derud af og jeg halser bagefter. Her får i lige en stribe billeder af prinsessen med de gode lår og de 4 fine tænder.
Og til sidst et billede af skønheden i moderens hjemmestrikkede silketunika.

Den bliver brugt flittigt, nu hvor det pludselig blev lidt koldt, men endnu ikke koldt nok til en hel trøje.Trafikspenceren bliver også brugt, men den har jeg ikke lige fået et billede af endnu. Det kommer nok en dag... Måske *hehe*

Etiketter:

29 juli, 2007

Brombærmund

Mathilde har lige været med ude og smage de første brombær. De var helt gode, syntes hun. Og de giver sådan en fin læbefarve *hehe*
Og det her billeder er egentlig ikke for at vise jer vidunderet, men fordi jeg syntes hendes albue er så lækker *hihihi*

Etiketter:

21 juli, 2007

Der var en mening...

Mathilde har, igen, haft 5 dage i træk med kun 20min søvn efterfulgt af 6-8timer vågen. OGSÅ om natten... Men nu sover hun både om natten og middagslur igen, "problemet" er nemlig kommet ud/op.

I onsdags sov hun pludselig 4 timer til middag og da hun kom ind sagde koppen "klonk" inde i munden. Det havde den altså ikke gjort om morgenen, så jeg stak resolut 3 fingre ind i den lille mund, for at se om hun havde fået en trækugle fra legetøjet i munden.
Det havde hun ikke... men der var 2 tænder.Jow skam 2 på én gang.
De er stadig kun liiiige til at se, men jeg fik dem fanget på et billede. Det var forresten sjovt at styre både kamera, Mathilde og underlæbe *hehe*
Vi dansede rundt i en helt vild og fjollet tand-dans i onsdags, for nu vidste jeg, at der var en grund til den manglende søvn. Og ikke mindst at jeg nok fik min dejlige, glade, smilende pige igen.
Tænk; det er som at få en helt fantastisk gave.

Etiketter:

10 juli, 2007

Jeg æælsker...

...når folk skal have ryddet op på loftet. Særligt når de har 2 pigers tøj fra 0-4år deroppe og tænker på mig, inden de smider ud.

Jeg har fået en masse lækkert tøj til Mathilde. Denne plastikkasse og huset var HELT fyldt op. Der er Nørgaard, Benneton og Osh Kosh , kjoler smækbukser og alt muligt lækkert. Som skrevet før "Jeg elsker arvetøj".
Og huset måtte vi også få, så der er nu legetøj i (det står der jo der skal *hehe*)


...når min skønne datter atter smiler. Intet er så dejligt som det. Hun sover igen om natten og er glad om dagen, hvor vi dog lige skal ind i rutinen med at sove igen. Men jeg kan klare det hele, når bare vi får sovet om natten.
Her sidder hun henslængt på onkels arm og ligner en der er fuld af løjer og spas. Det var hun også *smiler*

Etiketter: ,

04 juli, 2007

Jeg er træt

Så grusomt træt...
Hvis du ikke gider læse om en meget træt mor, skal du ikke læse videre.

Lige i de her dage (har faktsik varet over 2 uger nu) er det ret hårdt at være alene med Mathilde. Hun gider ikke sove. Og så sover jeg jo heller ikke.

Siden hun var 1 måned har hun ellers sovet igennem, fra 20/21 og helt til kl 7/8stykker næste morgen, og jeg var jo nok blevet forvent. Det er så slut nu. Og nej hun vågner ikke, fordi hun er sulten, for hun gider ikke engang have mad, når hun vågner. Hun er bare vågen og søger øjenkontakt og piver hvis jeg liiige lukker øjnene et øjeblik.

Det eneste tidspunkt hvor hun sover mere end 2 timer sammenhængende, er sin formiddags/middags-lur, hvor hun sover fra 10.30-13/14. Hun er jo nok træt efter en hel nat med at moooose rundt i sengen.
Og der kan jeg så ikke falde i søvn *ARGH*

Og så vågner hun omkring kl 13.30 og er vågen et par timer og er så vildt træt igen, men vil bare ikke sove. Så aftnen er lang og hård og så dejser hun om kl 20. Og sover ca 1 time til 1½. Og så starter festen ellers igen.

"Hej mor... Kan du heller ikke sove" Sparker lige lidt til dig, så jeg er sikker på du ved jeg er lige her. "Du kiggede på mig... Jeg så det selv" og så gælder det ikke at kigge væk igen, for så starter den rigtig ulykkelige lyd. Hun ikke bare piver, men tuder. Med tårer og det hele.

Så jeg kigger jo selvfølgelig, med øjnene hængende nede på kinderne og prøver at lulle hende i søvn igen. Nogen gange er jeg så heldig at hun kun er vågen et par timer for at sove 2 timer igen... Og starte forfra.
Jeg er træt. Jeg er slidt. Jeg er utrolig kortluntet og lige nu gider jeg ikke mere.

Men så kommer Mathilde ind fra sin middagslur og ser sådan ud:

Og så er jeg, heldigvis, solgt igen.

Jeg har lige kigget billederne fra slutningen af Juni og Juli igennem og kun på 2 af dem ser hun nogenlunde frisk ud og på over halvdelen har hun tårer i sine meget blanke øjne. Dårlig statistik.

Nu tager jeg en beslutning... Ringer til kiropraktoren om et øjeblik... Skal bare lige have Mathilde registreret på min Sygesikringen Danmark, så det ikke kommer til at koste en hel bondegård. Man kan jo ligeså godt tage hvad man kan få.
Og så håber jeg egentlig der er noget galt. Det lyder helt forkert, men så kan der da gøres noget ved det.
Det her holder jeg ikke til længe endnu... Men jeg vil jo ikke undvære hende for noget i hele verden og der er desværre ingen der kender hende godt nok til, at de kan passer hende.

Og selvom hendes far var her for 1½ uge siden og jeg faktisk faldt i søvn mens han var her, har jeg bare ikke hørt en skid fra ham... Ikke noget med, "skal jeg komme et par timer, så du kan få en lur". Næ nej. Faktisk kom han ikke engang til vores aftale i søndags, hvor jeg lige havde håbet at få en lille lur.
Og nu skal han f***** ikke prøve at hjælpe. Jeg skal nok klare det selv.
Det kunne ellers ligne ham, for han kigger nogen gange med herinde. Og han skal være så hjertelig velkommen. Det er nemlig ingen hemmelighed, hvordan jeg har det med ham. Han ved det godt.
Prut!

Du gad godt at læse det... Var det interessant? Nej vel!
Så næste gang jeg skriver, prøver jeg at have noget lidt mere interessant at fortælle.
Nu vil jeg, igen, prøve at få en lille bitte lur. Hvis jeg kan

Etiketter: , ,

24 juni, 2007

Mathilde har fået en gave

Den skønne unge har charmet sig til en trøje ovre fra Pia T .
Pia har strikket den for lille til sit barnebarnet og spurgte på bloggen om nogen kunne bruge den. Og hvem siger nej tak til det? Vi gør ikke. Og se hvor fin den er...
Den kommer til at passe til efteråret og det er jo helt perfekt, for der er ikke meget brug for den lige nu.

1000 tak endnu engang Pia. Det er dejligt at "arve" fra din strikkekurv ;-)

Etiketter:

08 juni, 2007

Jeg har leget lidt med billeder

a comic strip!
Det er faktisk rigtig sjovt og man kan lave en hel masse spas med billederne... Hvem har forresten ikke altid drømt om at lave større brystbehåring på et billede???
Kig selv!

Etiketter: ,

31 maj, 2007

Barnedåben tog al min tid

Men nu er jeg tilbage.
Det er første gang jeg holder fest for over 40 mennesker, og det gik heldigvis rigtig godt, men for pokker hvor var jeg nervøs for, om jeg nu havde husket det hele. Det havde jeg... eller det jeg ikke havde husket, var der ingen der opdagede :-)
Her et billede af prinsessen lige inde vi gik ind i kirken.

Den gamle fine kjole fra min morfars familie, kunne lige med nød og næppe indeholde de godt polstrede arme. Det var godt det var nu, for om 1måned ville det ikke have kunnet lade sig gøre.

Jeg er stadig igang med Japansk rib, men den skrider langsomt fremad. Ærmerne er godt nok ved at tage livet af mig... For dælen hvor er 2x2 rib kedelig, når man har så lange arme.

Etiketter: ,

03 maj, 2007

Happy feet


Jeg behøver vidst ikke skrive noget til dette billede...
Jow jeg kan skrive at dragten er super lækker og købt ved Trendy Baby. Jeg er bare vild med de glade farver og den lækre bløde kvalitet.

Etiketter: