27 august, 2006

Hjæææælp hvor kom alt dét garn fra?

Jeg har kigget i garn-lageret.... Det er skræmmende.
Jeg har ikke taget nogen billeder, for det er simpelthen for flovt *rødme*
Hvordan er alt det garn kommet ind, her i mit hjem??? Har jeg virkelig købt alt det? Og hvad pokker tænkte jeg på, da jeg købte nogen af de rædsler, jeg har opdaget?
Tænkte jeg overhovedet?

Jeg har taget et par beslutninger:
1. Der må ikke købes nyt garn før Sprælle er født (Strikkefestivalen er en undtagelse fra denne regel, men der er loft på økonomien).
2. Der må ikke strikkes noget som helst, før sommeren, som ikke har mindst 75% lagergarn inkluderet.
3. Gammelt garn, uden udsigt til nogensinde at blive brugt, skal gives bort til nogen der vil bruge det, eller bare skaffes af vejen, inden oktober.

Den sidste bliver svær... Hvordan beslutter jeg, hvad der skal ud og hvem pokker vil have de meget mærkelige nøgler/bundter, som jeg ikke engang selv vil indrømme, at jeg har købt???
Jeg tror en del af det kan bruges til Freeform... Hvis det ikke skal for tæt på levende lys og sart hud...
Jeg tror s** bare jeg putter det hele i en pose flere sække og køre det til Frelsens (Hær forståes, Chokolade har nok ikke noget at bruge det til :-D). Eller er det for ondt? Skulle jeg bare køre det på Losseren, så ingen andre skal bekymre sig om at komme af med det???

Nå jeg har til oktober. Så skal det være væk.

25 august, 2006

Baby Mystery

Min vej i blog-land trak mig ind til Marianne og hun har startet et lille hemmeligt projekt. Jeg hoppede på og har strikket "clue 1" fra igår og er godt på vej med "clue 2"

men hvad pokker mon det bliver til?
Jeg troede de beskrevne huller, var knaphuller, men opdagede så, at de skulle være i begge sider af det strikkede, så den går nok ikke.

Jeg satser på det bliver noget Sprælle eller en anden baby kan bruge.
Og hvorfor så den noooget triste farve på garnet??? Jow det var lige den eneste, jeg havde 2 nøgler af.

Tilbage til mysteriet...

24 august, 2006

Ottobre mønstrer til symaskinen

Jeg faldt lige over et godt tilbud på nettet, her , om at købe 5 numre af hæfterne med børne/baby-tøj og så får man også et ekstra mønster i gaveJeg syntes virkelig der er mange lækre mønstrer til de helt små. Der er lige et billede af min yndlingsside *hihi*, men forestil jer den i brune og grønne farver og med gul som effekter istedet.


Så skal jeg bare have støvet symaskinen af og kigget i poserne med stof... Der er helt sikkert noget der kan bruges, fra min tid med eget designet tøj. Men jeg bliver nok også nødt til at købe lidt nyt, for der er bare kommet så mange nuttede mønstrede stoffer.

Bette færdig


Bette blev en rigtig lækker lille sag.

Fakta:
Opskrift: Bette fra Designclub.dk
Garn: Atacama fra Markno 50g/100m
Forbrug: knap 75g
Pinde: 3mm og 4mm rundpind 40cm og 4mm 80cm til ærmerne.
Ændringer til næste gang: Hmmm det er vidst ikke nødvendigt med sådan en fin og gennemarbejdet opskrift.

22 august, 2006

Ærmer med Magic Loop

Jeg kunne ikke finde mine strømpepinde nr 4, og så måtte jeg jo finde på noget andet. Jeg tog min 80cm rosentræspind og strikkede ærmerne på Bette med Magic Loop.Som det ses virkede det fint.
Jeg syntes dog maskerne bliver en smule uens, men det er nok bare mig, der skal øve mig lidt mere.


Jeg håber det uens forsvinder efter en let vask.

21 august, 2006

Gravid-opdat. + garnindkøb igen

Efter flere henvendelser, har jeg nu flyttet min graviditets-tæller op i toppen.
Så kan alle følge med.

For lige at fortælle en smule, som er helt generelt og ikke noget fra mine undersøgelser, så er Sprælle nu ca 18 cm fra hoved til hale, men hele 30 cm i udfoldet tilstand... Det er altså ret langt. Prøv at måle 18cm af. For mig er det, så langt jeg kan nå fra tommel til ringefinger.

Til gengæld er Sprælle ret tynd endnu. Det skal de næste uger bruges til at gøre noget ved.

Jeg går ind i uge 20 i morgen og er dermed halvvejs i graviditeten.
Fra nu af skal Sprælle bare tage på og udvikle lungerne... Det er ca det eneste, der mangler.

Og jeg skal bare blive større og nyde det hele.

For snart 3 uger siden forlod "det store klamme kvalme-monster" mig, men det var også et ret intensvt besøg, vil jeg mene.
Nu er jeg bare en smule mere følsom overfor klamme ting end ellers, men jeg mærker heldigvis ikke meget til det.

Der kommer snart et mave-billede, men ellers kan I jo alle (dem, der skal med altså) se, hvor meget jeg er "hævet" til Strikkefestival.

Ellers sker her ikke det store... Jow jeg har købt mere garn, men nu er det altså også tiden at stoppe. Jeg skal jo nå at strikke af det også.


Her er 2 ens og 1 lidt forskellig nøgler Katia Jamaica bomuld fra Bendixgarn. Bestilt fredag og modtaget i dag mandag... De er sørme hurtige oppe ved hende Fru Bendix.
Og se lige den fine gave (pinden), der var med. Den skal nok få et sjal at hænge i.

20 august, 2006

Kig lige nederst på siden

Jeg har fundet denne ticker (tæller), men kan ikke finde ud af om den er lækker eller for meget...

Hvad syntes du?

Jakke til Sprælle... indrømmelse

Her er beviset....
Den er altså strikket færdig, men...

Jeg skulle måske have lavet et sløret billede, for, som i ser

har jeg sjusket med strikkefastheden på det venstre forstykke... Det går altså ikke.
Derfor har jeg heller ikke lagt et billede over under færdige ting endnu, for den må lige have lidt krisehjælp, så den ikke lever det skæve liv...

Der kommer billede, når den er RIGTIG færdig *rødmer*

Bette jow jow men

SÅ bette skulle den nu heller ikke være.


1


2


3

Og jeg så er på vej med en knap så bette Bette.
Blusen skulle også gerne kunne bruges mere end lige de første 14 dage, når nu garnet er så super lækkert.
Jeg ændrer forresten størrelsen ved at gå et helt nr op i pinde... Jeg havde nemlig tænkt at det måske også blev bare en smule for fast... Så nu bliver det på 4mm i stedet for 3mm (rund)pind.

Til Tina: hvis du klikker på, hvad du nu ønsker at se, ude under "færdige ting 2006" til højre, er der billede af den ene trøje til Sprælle (den med streg under) og der kan du også se, hvad jeg ellers har fået lavet i årets løb. Men måske du vil se den anden også??? Jeg får lige lagt et billede ind :-)

14 august, 2006

Nyt på pindene

Så er jeg gået i gang med det lækre alpakka Atacama fra Markno. Det bliver til en Bette, som dog ikke er købt her, men det er et godt billede :-)
Det er ikke nemt at tage billede af den, men her er et forsøg

Bette er en lækker lille trøje med retstrikket bærestykke, glatstrikket krop og ærmer, med en lille fin snoning under armene og midt bag/for. Rigtig sød til det melerede garn.

Desuden har jeg en lille bitte strømpe på sokkepindene, eller er det omvendt??? Altaå en sok på strømpepindene... Nå her er den i hvertfald

Det er ikke meget sådan en lille en fylder på en almindelig længde strømpepind :-)

Det blev ikke et ret godt billede, kan jeg godt se... Jeg tager et nyt, når begge er færdige.

10 august, 2006

Nettogarn

Jeg var lige et smut i Netto

Nogen vil måske tænke "købte du virkelig ikke mere???" og jow det gjorde jeg, men så ser det så voldsomt ud på billedet *hihi* Og så købte jeg altså ikke flere forskellige end det her... Bare lidt flere af hver.

Den bagerste række er 100% silke og den forreste er 63% bomuld/37% hør.

Jeg har planer om at strikke rigtig meget kan i nok se.

09 august, 2006

Dagens høst

Jeg passer gården i øjeblikket og har derfor frit brug af alle afgrøder. Der er meget forskelligt, men lige idag høstede jeg tomaterne.

Der er endnu rigtig mange i drivhuset, men jeg kunne ikke have flere i min opvaskebajle.
Nogen gode forslag til hvad jeg skal gøre med dem?
Jeg kan huske min mor engang lave tomatrelish, da vi havde haven fuld af tomater. Måske det var en mulighed. De skal i hvert fald syltes/eller noget, for jeg får jo ikke spist så mange tomater...


Brombær var der også masser af idag, men dem tror jeg nu lige, jeg smider i fryseren, til der er til en god portion syltetøj.

08 august, 2006

Sprælles raglan og forslag modtages

Jeg har nu strikket og hæftet ender, men jeg har vidst lige brug for et råd:


åbningen i højre raglansøm... Skal jeg strikke et underlæg eller skal jeg bare lave et par trenser og sætte knapperne så kanterne støder sammen?

Jeg ved ikke endnu hvilke knapper (de venter nok til Sprælle er født), men jeg er i tvivl om hvad der er bedst og ser bedst ud - det er jo ikke altid det samme.

Og imens jeg venter på "folkets mening" er det videre til noget af alt det lækre garn fra igår...

Jeg har tænkt på alpakkaen (de smalle bundter på billedet) til en raglan cardigan, men så kom jeg lige i tanke om Bette... Hvad syntes du?
Og har du forslag til de andre garner, er du meget velkommen til at skrive en kommentar.

Jeg har tænkt:
En bluse med forskellig strukturstrik til Bamboo med den mintfarvede til kanter.
En lidt lang trøje/cardigan, der nok skal strikkes ene glat, for rigtigt at se garnet, i Patagonia-bomulden.
Og så har jeg faktisk ikke tænkt så meget mere... Bébé ved jeg ikke endnu, hvad skal blive til. De andre er absolut også til overvejelse, men måske har du et rigtigt godt forslag. Skynd dig at skrive det i kommentarer.

Det hører lige med at alpakkaen og Patagonia skal håndvaskes, mens Bamboo og Bébé kan vaskes i maskinen.

Nu vil jeg fodre dyrene, for jeg kan jo ikke rigtigt komme videre med noget af dette, før jeg har hørt hvad DU mener.

Stumpen vokser...

Og der er her tale om Lunas stump :-D

at sove i arm er vidunderligt.

På den anden side ser den sådan ud:

striber på tværs af en dejlig fyldt mavse.
Der er ingen klagepunkter, når man er eneste misling ved patterne. Det skulle da lige være, når man er eneste mis i kassen... det er lidt ensomt, men så er det godt, jeg sidder lige over ved min pc og kan tage op og nusse lidt.

07 august, 2006

Se hvad post-pigen havde med til mig idag


Garn fra Markno til Sprælle-tøj.
Nu skal der nemlig strikkes i glade farver og gult blev valget... på det hele ser jeg nu *hihi*
Nå det er nu også ganske ok, for gul i en dejlig varm nuance er aldrig af vejen.

Her, er, længst til venstre, Patagonia super blødt håndspundet bomuld. Bagerst Bebé Lang (den gule er ikke helt realistisk i farven). Forrest 2 bundter Atacama Alpaca, og helt til højre Bamboo/bomuld, overraskende lækker-blødt.

Der skal strikkes babytøj af det hele, for jeg har ikke råd til alt dette luxusgarn til voksenstrik ;-) Men Sprælle skal forkæles.

06 august, 2006

Garnet skreg "strik mig" -

- så det gjorde jeg :-D
Det er det før omtalte Solitaire fra GGH, der lå der og kedede sig, så nu bliver det til en raglan efter eget mønster, dog med støtte i den berømte Raglan oppefra, som vidst ikke behøver nærmere præsentation :-D




Jeg har lavet striber, med stribegeneratoren og så har jeg lavet en åbning, så der kan komme et par knapper i. Kanterne er i perlestrik og der skal også nok komme et par ærmer på, men jeg er blevet i tvivl, om jeg har nok garn... Det ser jeg jo når ærmet er på vej, men jeg tænker, at jeg hellere må kigge ind til garn-pusheren imorgen, for at se om der er mere Solitaire i disse 3 farver. Hvis ikke, skal jeg jo finde på noget andet... Det opdager jeg i morgen.

Fortsat god weekend og nyd det dejlige vejr. Det ser ikke ud til det holder så længe.

04 august, 2006

Svar til Sticklena og andre interesserede

Lige et svar på en kommentar ved kattefødslen.
Man kan godt se forskel på hunner og hanner helt fra de er tørre, men det er ret svært, når der kun er én, for så er der ikke noget at sammenligne med.

En hanmis har længere mellem de 2 huller (flydende og fast) end en hunmis. Hanmissen skal have plads til kuglerne. Hunmissens nederste hul (flydende) er mere en revne end et hul, altså mere aflangt end rundt.

Som sagt er der ret svært. når der kun er den samme, men jeg er rimelig sikker på det er en hunkilling, der er kommet.

Ligemeget hvad og hvor køn den er, skal den sælges. Jeg har allerede de 3 katte, jeg skal have. Luna er blevet parret for at avle lidt på hende, ikke fordi jeg mangler katte.
Men hvis du kender nogen, der er interesserede i en langhårskat der er ½ Perser og ½ Norsk skovkat, skal de være velkomne til at kontakte mig :-)

03 august, 2006

Årets første brombær


Sådan ser de ud. Eller jeg skulle faktisk skrive: sådan SÅ de ud, for de er da spist. Og de smagte PRAGTFULDT.
Der kommer mange flere. Hegnene er ved et knække sammen af tyngden af umodne bær i skovkanterne over hele gården.
Det skal blive godt med en masse nyt brombær-syltetøj.
Jeg glæder mig allerede.

Luna har født og lidt opdateringer på strikkefronten

Her kommer lige et billede af en lille stump. Jeg har ikke engang set efter om det er en han- eller hunmis.


Der kom egentlig 4, hvoraf dette er den førstefødte.
Nummer 2 overlevede til i formiddags... Den kæmpede ikke og kom vidst aldrig til at sutte.
Nummer 3 overlevede kun få minutter... Måske der var noget galt?
Nummer 4 blev slet ikke pakket ud og var meget lille bitte.

Men den her stump er meget insisterende, og Luna prøver virkelig, men da det er første gang, hun har killinger, er hun lidt klodset. Det går dog meget bedre, nu hvor der kun er én.

Sjalerne der skulle blogges... ligger stadig i kurven med færdige ting... Det kommer nok en dag.

Sprælles trøje er til gengæld færdig... Hmm ikke helt faktisk - den skal lige have knapper.

Jeg har købt 4 forskellige farver Solitaire fra Elité. Det er meget elastisk, og jeg leder efter en opskrift på noget baby-tøj. Ved faktisk ikke lige hvad det skal blive til endnu. Men det var billigt *hihi*

Jeg har også lige afgivet en ordre ved Markno på en masse garn til baby-tøj. Der afholdes nemlig høstmarked *hehe* og jeg har vidst høstet.

Nu vil jeg kører et smut ind til Svendborg, for der er nemlig Gl. Torvedag idag. Måske man også kan få lidt billigt garn der? Det er aldrig til at vide :-D