12 marts, 2008

Der er kommet en PIF gave

Pay it forward har dryppet på min matrikkel.Jeg fik en deeejlig gave af Lise. Der var garn, lækre forårs-servietter og en skøøøn kjole i dejlige farver til Mathilde, som jeg tror hun kan passe til sommer og som kan bruges længe som top/tunika også.
Uhhmm uventede pakker er bare sagen.

Etiketter: ,

10 juli, 2007

Jeg æælsker...

...når folk skal have ryddet op på loftet. Særligt når de har 2 pigers tøj fra 0-4år deroppe og tænker på mig, inden de smider ud.

Jeg har fået en masse lækkert tøj til Mathilde. Denne plastikkasse og huset var HELT fyldt op. Der er Nørgaard, Benneton og Osh Kosh , kjoler smækbukser og alt muligt lækkert. Som skrevet før "Jeg elsker arvetøj".
Og huset måtte vi også få, så der er nu legetøj i (det står der jo der skal *hehe*)


...når min skønne datter atter smiler. Intet er så dejligt som det. Hun sover igen om natten og er glad om dagen, hvor vi dog lige skal ind i rutinen med at sove igen. Men jeg kan klare det hele, når bare vi får sovet om natten.
Her sidder hun henslængt på onkels arm og ligner en der er fuld af løjer og spas. Det var hun også *smiler*

Etiketter: ,

04 april, 2007

Jeg er påskeglad

Jeg er jublende påskeglad. Jeg har nemlig fået en påskeglad pakke idag... nej det passer faktisk ikke; jeg har nemlig fået hele 5 pakker i lækkert forårspapir.

Og indeni var søøøøde påsketing. Kyllinger i flere størrelser, lys, servietter og kyllinger med chokolade.

Det er altså bare hyggeligt at være med i sådanne byttelege.
1000 tak for gaven Simonsen...

Etiketter:

30 marts, 2007

En gave er i brug

Mathilde er nu stor nok til denne dejlige gave.
Hun ser måske nok lidt betuttet ud, men hun syntes sikkert bare, jeg er fjollet, sådan som jeg farer rundt med kameraet hele tiden.

Og så har jeg besluttet at følge flertallet mht tæppet. Det er ellers ikke noget jeg gør tit (følger flertallet), men denne gang gør jeg altså. Så tæppet bliver lavendel...over hele linjen.
Billede kommer så snart jeg er nået lidt længere... jeg har lavet ca 1/3 nu.

Etiketter:

11 januar, 2007

Mathilde har fået en gave

Ja hun har faktisk fået rigtig mange, men den her er uventet.

Britta S har sendt en pakke...










Og indeni var det sødeste katte-sæt

1000 tak skulle jeg hilse at sige :-) Hun glæder sig, til hun bliver lidt større, så hun kan passe det. Hun er nu ellers blevet en bitte lille smule større.

Igår havde vi sundhedsplejerske og prinsessen har taget fint på. Hun vejer nu 3350g og trives fint :-) det kunne jeg godt have fortalt hende, for det er da den mest veltilpasse unge jeg længe har oplevet. Hun bare hygger og spiser... prutter og sover...

Jeg trives nu også rigtig godt... Vi er kommet godt ind i rytmerne herhjemme og får det hele til at glide uden vræl osv. Det bliver jo nok ikke ved med at være så nemt, men jeg nyyyyder det så længe det varer :-)

Etiketter:

03 december, 2006

Jeg har vundet

Eller jeg fik i hvert fald en trøstpræmie, for jeg var ikke den første, der gættede på, at det var en kartoffelvarmer Lise strikkede på. Og så var det faktisk en pandekagevarmer... De er altså lidt sjove i den familie *hihi*

Jeg fik sandelig noget superduper lækkert merinogarn og en opskrift på en lille undertrøje. Og det er bare helt perfekt, for jeg har gået og tænkt på, hvordan jeg mon kunne strikke en "kuvert-halsåbning" (jeg aner ikke om den hedder sådan, men det er det den ligner), og det har denne søde sag.

Tænk sig så heldig man kan være. Og prøv lige at kigge på kortet... Lise er godt nok skrap til sådan noget papirsjov.

1000 tak Lise. Jeg har allerede fundet en pind frem i rette størrelse og så kommer den med ind til veninden i aften... Hun har nemlig inviteret på OssoBucco og det siger jeg da ikke nej tak til.

Etiketter:

Så har I mig tilbage

Jeg ved, jeg har været længe væk, men jeg har bare ikke lige haft overskudet.

Jeg "skylder" et billede af mine dejlige gaver fra fødselsdagsgruppe 9 og det kommer her.

Der er både rundpind (i lige den størrelse jeg manglede), sjalspind (den er bare lækker, tænk at træ kan være så blødt), søøøde valkede kræmmerhuse, dejlige bøger (som allerede er kigget i og fundet meget anvendelige) og de sejeste "kokasser". Ja misforstå mig ikke... det er kasser med køer på. Og der er 3 små og 2 store. Jeg er sikker på, de vil stå fint ved puslebordet f.eks.


Jeg fik også mange andre fine gaver fra familie og venner. Bl.a. en kæmpestor wok, som er tung nok til at smadre tæer med. Jeg har nu ikke prøvet, men jeg blev advaret imod det :-D

Og en vugge til Sprælle. Den er altså ret svær at tage billede af, men her er et forsøg. Så kan du da fornemme, hvor lækker den er :-D


Desuden fik jeg en termokande (tiltrængt for jeg har kun én og den er til the), en lille lampe, "Barnets udvikling 0-3år", en ammevenlig bluse, babylagner og en super smart digitalmodtager til tv, så nu kan jeg se fjernsyn uden sne på. Dét er dæleme smart, når man bor heeeelt ude på landet og ovenikøbet lidt nede i et hul, for der er bare intet signal på en almindelig antenne her ude.

Etiketter: