Et ganske særligt lys

Jeg har ledt efter et ganske særligt lys, som jeg ville tænde for Hanne men på en eller anden måde er et stearinlys bare ikke nok til så vidunderligt et menneske.

Dette er det lys jeg vil håbe Hanne ser og mærker.

Stearinlyset har jeg tændt herhjemme i vinduet, for et lys med varme er også på sin plads.

Jeg tænker at Hanne nu er helt fri for smerter og igen kan "leve" fuldt ud. Bare et andet sted end her på jord. Jeg tror hun sidder i sit Noro-hjørne deroppe og giver gode råd til alle strikkere, mens hun fortsætter produktionen af alt for lækre bluser.

Mange tanker går til Hanne og hendes kære og jeg ser frem til at møde Hanne igen i hendes Noro-hjørne i himmelen.

Mathilde, min bebs er blevet stor

Nu er det definitivt slut med at være baby.

Mathilde fyldte 1 år d.0101 og det var en rigtig dejlig dag.

Når denne:

Kombineres med sådan en (som lige her er ved at male julegaver, derfor malingen i håret/munden) Kan man forvente at få denne her lækre fedtede unge ud af det...Og så kan det være nødvendigt med et bagefter.
Der var dejlige gæster, god stemning, lækker mad, fantastiske gaver og hygge ud over det hele på Mathildes første fødselsdag.

Min lille store trold

Så kom d. 1.11 og Mathilde er startet i vuggestue.

Sådan ser man ud, inden vuggestue. Fræk og med glimt i øjet.
Hun kan lege, hvis hun sidder foran spejlet nede i vuggestuen. Hende der inde i spejlet klapper også. Det er hyggeligt!
Og sådan så hun ud i hele 3 timer efter første dag i vuggestuen. Det er en super dejlig vugger, Mathilde er kommet i. Den hedder Humlebien og der er plads til 12 børn. I samme hus er en børnehave med plads til 24 og så er der en busbørnehave med plads til 12. I busbørnehaven går de store børn, der snart skal starte i skole og de har et lille hus oppe for enden af legepladsen.
Mathilde syntes de store i vuggeren larmer lidt og det kan hun have ret i. Det larmer en del, når man tager bad i en hel kasse med dublo-klodser ved at hælde den ud over sig...

I dag var de ude, da vi kom (vi sover lidt længe og er der først ca kl 10) og Mathilde var med til at kigge på bål og smagte popcorn.
Hun kiggede også på de fine efterårsblade der ligger på græsset, sammen med en anden lille pige.
Næsten alle børnene i Humlebien er startet efter sommerferien og der er 4 (inkl. Mathilde), der endnu ikke kan gå selv. Det er dejligt at der er nogen på samme alder og udvikling, så de kan have glæde af hinanden og måske kan de lære Mathilde at kravle?

På mandag er vi klar igen med madpakke, regntøj og hue.

Igår hørte jeg det mest fantastiske

Mathilde grinede for første gang igår.
Sådan helt nede fra maven og hun bare klukkede. Og jeg fik tårer i øjnene, for det er da bare den mest fantastiske lyd i hele verden. Bagefter prøvede jeg at optage det med kameraet, men den eneste der grinede på filmen var mig :-D
Men jeg hørte det og det var stort.
Jeg glæder mig til næste gang og jeg syntes det er rigtig synd for Mathildes far, at han ser hende så lidt, at han ikke får den slags oplevelser. Han går bare glip af så meget, men det er hans eget valg.
Og det gider jeg ikke spilde mit gode humør på, for JEG fik den kæmpe glæde at høre hende grine.

Her kommer lige et nyt billede af Mathilde grinebider. I skulle ellers høre, hvordan hun ligger og øver sin stemme. Nogle gange bliver jeg helt i tvivl, om hun ligger og kalder, men når jeg så kommer hen og kigger til hende ligger hun bare og skælder legetøjet ud og jeg får det store smil. Jeg er helt blød om hjertet.

Børn er fantastiske og ens egne er en større gave end man lige troede, inden man fik dem. Jeg forstår nu så meget mere af, hvad mødre snakker om, når de fortæller, med glædeslys i øjnene, hvad deres lille stump nu kan.

Men det er også en gave, man skal gøre sig fortjent til... De store oplevelser kommer ikke bare dryssende ned i turbanen til dem der ikke er i nærheden og yder deres til glæden og udviklingen.

Kan du se pointen eller skal jeg tegne det for dig?