13 januar, 2008

Hmm jeg glemte da helt jeg har en blog :)

Det er da helt utroligt, at det er så længe siden, jeg har været her...

Der er sket en masse siden sidst. Ikke så meget på strikke-fronten, må jeg indrømme. Det går lidt trægt, når der er så få timer i et døgn og de fleste bliver brugt på skole, barn og søvn.

Jeg er startet på mit studie igen. Det betyder; tidligt op, sent hjem, ingen husligt arbejde i hverdagene, ting/tanker bliver, igen, puttet i mit hoved, snak med andre voksne om andet end baby mm., og i det hele taget en hel anden hverdag end jeg har været vant til nogensinde.
Men vi klarer den, gør vi, fordi vi vil og så også fordi vi har god hjælp af bedsterne.

D. 23. december ville Mathilde ikke længere ammes. Det var altså meget mærkeligt. Tænk; min lille pige blev lige pludseligt meget stor. Hun lavede fuldstændig flitsbue, når jeg prøvede, så det holdt jeg hurtigt op med. Så var der bare lige en opgave med at få hende til at drikke nok andet vædske i løbet af dagen.
Det virker heldigvis rimeligt godt nu, hvis vi, både jeg og vuggestuen, bare husker at tilbyde hende vand lidt oftere.

Vi var syge det meste af julen. Mathilde sad monteret i mine arme fra 22.-26. december og det var ikke en mulighed at sætte hende ned. Hun havde ikke specielt meget feber (ca 0,4 over normal kan vel ikke kaldes feber), men hun var godt nok slatten.
Vi var forbi lægevagten både 22. og 23. da hænder, fødder og rundt om øjnene hævede helt op, så hendes store brune øjne blev helt smalle og hun havde pølsefingre. Det var tæt på at vi nåede en tur omkring børneafdelingen på OUH til et tjek af nyrene, meeen jeg lovede at prøve at få noget mere væske i hende, og så satsede vi på der kom noget ud igen.
Det kom der heldigvis, efterhånden, men det var lidt nervepirrende at skifte tørre bleer.

Så blev jeg syg, men det gider vi ikke snakke om.
Og Mathilde fyldte 1år. Det var en stor dag. Det tror jeg faktisk jeg laver et indlæg for sig selv om, for der er billed-dokumentation :-D

Og så kom hverdagen... Køre hjemmefra kl 7.20 (jeg ved godt det ikke lyder så slemt, men Mathilde har hele sit lille liv, først været vågen kl 9.00), betyder tidligt op og svesken i tøjet. Døgnrytmen skulle laves om og det blev den så. Nu vågner pigebarnet frisk og glad kl 6.45, hvis jeg ikke vækker hende, med madpakkesmørring o.lign. inden (hrm hrm ofte vækker hun faktisk mig).
Hverdag betyder også at jeg pludselig kun ser Mathilde i ca 1 time om morgenen og så fra 15.30-19.30 altså ialt på et døgn 5timer, hvor vi begge er vågne. Det syntes jeg godt nok er svært og jeg nyder hvert et minut, hvor jeg ikke lige laver mad og hvad jeg ellers bliver nødt til at ordne (alt unødvendigt husligt arbejde, som tøjvask, støvsugning o.lign. bliver let og elefant sprunget over, medmindre der ikke er mere rent kluns pga. uheldig sygdom (igen)).
Men hverdagen er ikke kedelig. Den bliver nemlig krydret med kastop-syge og løbe-hurtigt-på-wc-syge. Perfekt første uge på skole *aargh* Og vi klarede den alligevel, med en overnatning ved morfar og bedste så de kunne passe tøsen, mens mor ikke vidste hvilken ende der skulle først i kummen.

Der er også sket, hvad der måtte ske... Strikke-krikken er nu krikke-løs. Jeg kørte min gamle trofaste Lina-krikke til slagteren *hyyylehyyylehyyyle* det var hårdt.
Her er det absolut sidste billede af den dejligste, stædigste, mest udfordrende og snu pruh, jeg har oplevet


Det var absolut ikke en rar oplevelse at høre hende falde til jorden og se livet forlade hende, men jeg skyldte hende at følge hende på den sidste tur, syntes jeg. Og jeg havde heldigvis god veninde ved siden til at hyle med mig og give et tiltrængt kram.
Der bliver stadig grædt en tåre for Lina i ny og næ (lige nu f.eks.) og jeg er ikke helt færdig med at sige farvel til hende.
Den frække føllefis Juvele er flyttet indtil jeg finder et godt hjem til hende. Hun er ude ved en stor flok andre frække krikker og hygger sig vældig fint.
Det er helt fint at være krikkeløs, men også noget anderledes. Jeg har været Linas i 8½år og de sidste 2 har hun stået herhjemme ved mig. Nu er folden tom og det er endnu lidt svært at kigge derind.

Dog nyder jeg, at jeg ikke er afhængig af at skulle ud og fodre osv, nu hvor hverdagen har ramt os.

Det var vidst en bette opdatering på livets gang på gårdens 1.sal.

Jeg håber i alle er kommet godt, måske oven i købet bedre end os, ind i det nye år.
Tak fordi du læser med ;-)

Etiketter: , , ,

25 oktober, 2007

Et langt og dejligt venskab må slutte.

Jeg har besluttet, at jeg bliver nødt til at sælge Juvele. Min tid er blevet optaget af Mathilde og jeg syntes jeg forsømmer mine heste og det kan de ikke være tjent med. Jeg har bare ikke tiden og prioritere andet højere nu.Lina er blevet træt og får fred, så hun ikke ender ved nogen der ikke tager de hensyn til hendes dårlige ben. Det vil jeg ikke risikere.

Det har på ingen måde været en nem beslutning, men den skulle til og det har givet ro i sindet at den nu er taget.
Alligevel sidder jeg lige og tuder lidt.


Etiketter: , ,

04 juni, 2007

Der mangler heste her på Strikke-krikken

Jamen for pokker hvor er det længe siden i har set krikkerne her på bloggen. Så længe siden ,at jeg faktisk opgav at finde dem.

Det går jo ikke så her først Juvele.

Juvele er nu 1 år og vokser godt. Hun blev en smule lysere da hun skiftede fra vinterpels og en hel masse blankere. Hun er stadig sød og fræk.



Og så Lina...
Ja der er ikke så meget andet at sige end at hun er ved at blive gammel. Hendes hofter/bækken er stadig ikke godt og hun er ret svag i bagparten. Men hun er glad og er begyndt at trave frivilligt igen, og jeg håber stadig, at hun bliver helt iorden, for det tunge valg er jeg ikke klar til endnu. Hvis det bliver nødvendigt, skal jeg nok gøre det... Bare ikke endnu *snøft*

Etiketter:

08 december, 2006

Juvele og Destiny har leget idag

De har rigtig hygget sig, de 2 piger.
Juvele skulle lige blære sig lidt, men det gik helt fredeligt, og de var begge trætte bagefter.
Imens de 2 tøser hyggede, gik Lina og græssede oppe ved ponyerne. Derfra kan hun nemlig ikke se banen, hvor tøserne løb og fjollede og Lina og Juvele er endnu ikke klar til at blive lukket sammen igen. Lina skal lige trække det sidste mælk tilbage.



Etiketter:

03 december, 2006

Heste mangler der vidst her på bloggen

Det er da bare aaalt for længe siden I har set Juvele.
Hun er vokset helt vildt og har sat en rigtig dejlig vamset vinterpels. Hun er lige blevet vænnet fra sin mor Lina og jeg vil sige, at det er en hård tid for den lille dame. Hun står lige nu inde i stalden og piver på sin mor. Hun har et meget ynkeligt vrinsk, når det kommer til "kalde-på-mor-lyden".
Lina her fået en frakke på, for hun er virkelig blevet tynd, af at blive ved at malke til Juvele. Det er sådan set også derfor jeg vænner fra, på denne ikke særlig venlige måde. Lina kan ikke holde til mere og så må jeg jo tage ansvaret for at holde bare en smule huld på hende.
Jeg regner med, Juvele kan komme ud igen om ca 14 dage... Så skulle hun ikke kunne malke Lina op igen.

Jeg har også fået et "plejebarn". Eller det er vel nærmere en logerende. Min veninde og kæresten har købt et føl. Hun hedder Destiny og er en sød lille pige. Hun er perlemorsfarvet (det hedder BEC (blue eyed cream) eller Cremello på fagsprog).
Hun kunne da lige komme ud til mig, indtil de finder en gård at bo på. De er nemlig ved at sælge huset og vil gerne finde en gård i det sydfynske, så de kan få alle deres krikker (de har nu 5, men den ene kommer med føl til foråret så 6stk) hjem.
Destiny går og holder Lina med selskab, nu mens Juvele må stå inde. Jeg er sikker på Juvele og Destiny kan få meget glæde af hinanden, når hun kommer ud igen. Det skal blive sjovt at se dem fjolle rundt.

Etiketter: