Endnu engang sker der ikke meget.

Hej i blogland.

Mon nogen fortsat kigger ind her? Det må betenges som den mest stille periode i bloggens historie, men nu kommer der lige lidt fra sydfyn.

Vi bor stadig i skurvogn og der er intet byggeri i nærmeste fremtid. Vi bor også fint her for en tid ;-)

Jeg har vundet sagen over a-kassen og får meget snart udbetalt dagpenge for tiden 20.11.08-nu. Det bliver dejligt at få styr på økonomien igen, for det har godt nok været en hård omgang. Over 1år helt uden udbetalinger, var lige hvad arven, jeg havde stående til husbyggeri, kunne holde til. Nu kommer de ind på kontoen igen og jeg kan igen tænke over hvilket hus jeg har lyst til at bygge.

Jeg har beholdt en killing fra Gucci. Hun hedder Pride og er, til dato, det flotteste afkom jeg har har opdrættet.

Jeg er ualmindeligt tilfreds med hende. Smukt ansigt (ikke helt i top på øjnene), super lækker pels, kort og meget kraftig hale, korte og solide benstammer... og et helt kanon sind. Hun er en skattebasse. Og så var det slet ikke planlagt at hun skulle blive boende, men køber sprang fra, efter jeg havde passet hende i 8 uger ekstra og ja...så kunne jeg ikke nænne at sælge hende, for hun blev bare smukkere og smukkere.


Der har rigtig været gang i killingerne i år. Luna fik 3 lækre totter, Gucci fik 4 og så fik Luna lige 6 mere, der på ingen måde var planlagte, men hun snød mig dæleme.

Balder er blevet kastereret og det var absolut den bedste beslutning jeg har taget. Han er blevet kælen... ja det er utroligt, men han kommer nu selv og vil gerne ligge og putte og kradses. OG han kan, sådan næsten frivilligt, pels- og øjen-soigneres. Det troede jeg aldrig ville ske, men jo... sådan er han nu og det er dejligt.

Mathilde vokser og snakker stadig. Hun begyndte i børnehave 1.10.09 og stortrives bare i hendes "libbahus".
Hendes "bedsteste ven" (og nabo i landsbyen) går der også og de 2 er bare uadskillelige. Det er SÅ hyggeligt at have dem begge her om eftermiddagen. De hygger og sludrer og leger både drenge- og pigelege.
Hun er igen blevet glad for at komme ud til hendes far, hvis bare hun forberedes i ordentlig tid (mindst dagen før). Hun cykler på løbecykel og 3-hjulet med god fart. Hun er netop begyndt at hinke og så genkender hun "M som mor...og Mathilde osse", "O" og "T" på busser, i bøger og aviser og også på creme/tandpasta.
Det er så hyggeligt med sådan en dejlig tøs, der lige kan huske en på at livet er ganske simpelt og alligevel så indviklet.


Nå ja billeder... de skal vidst fordeles lidt. Sådan.
Christa: Som du kan se bruges den dejlige strikkede kjole stadig flittigt. Hun elsker den og beder tit om at få den på udenpå bukser eller, som her, nattøj, når hun skal danse til "Hej Frede" eller "Tangokat".

Det var det for nu.
Glædelig jul til jer alle derude. Måske ses vi igen næste år.
Kram

1 kage mere

Måske er det her slet ikke en strikkeblog???

Måske er det faktsik slet ikke en blog?

Jeg ved det ikke, men her kommer en kage mere, der er afleveret.

Min lillebror skulle have afslutning i folkeskolen og ville gerne have en kage med. Det blev en rigtig sommerkage.

Med fine detaljer som kæresten og jeg modelerede en aften efter svesken var kommet i seng. Han stod bl.a. for broen og badeanden. Det må han gerne hjælpe med en anden gang også. Det var nemlig både hyggeligt og godt arbejde.

Skrev jeg kæresten??? Ja det gjorde jeg faktisk. Sådan en har jeg nemlig fundet mig. Og han er dejlig er han. Med en knægt, der er 14 mdr ældre end Mathilde. De ser også ud til at hygge sig. De er begge vant til vuggestue, så de kender reglerne for at lege sammen. Det er faktisk nogen gange nemmere at have dem sammen end bare have den ene. Det er dejligt.

Lige nu er han så i Frankrig, nærmere betegnet i Brest, til noget maritimt træf af en art... Han er afsted med Lindheim Sunds, som er vores skoles vikingeskib.Det skal nu blive godt at få ham hjem igen.

Vi har nemlig budt på et hus... jowjow vi står ikke stille.
Nu er jeg så bare så spændt, på om vi får huset, at jeg næsten ikke kan tænke...

Kattene har også formeret sig... ikke bare på den naturlige måde

Men også ved tilflyttere.
Der bor nu ikke bare én, men hele 3 sølvpersere under mit tag. Først fik Luna en kæreste. Han hedder Balder og er far til killingerne oppe over, som Luna er mor til (Den lyse i baggrunden er endnu ledig...). Så flyttede Gucci også ind, for hun kune ikke så godt lide misserne i hendes gamle hjem. Her kan hun godt lide at være og hun forventes at føde dejlige sølvpersere i næste uge :D

Så meget kan man sige, men "her går det godt", må være den rette betegnelse...
Nu skal vi så "bare" lige have besked på det hus. NU tak

Ve´ du hva´?

lille ven, du ka´ sagtens være gla´...
Nå sådan er den vidst ikke, men det går faktisk meget godt i det lille hjem for tiden.
Og jeg tager lige en beslutning... ikke flere undskyldninger for manglende blogging. Det er livet altså bare for kort til. Jeg laver jo ikke andet og er det ikke meget sjovere at høre, hvad jeg har på hjerte, end at læse hvorfor jeg ikke havde noget at skrive? Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge hvis jeg kun var læseren, så sådan bliver det.

Her følger en opdatering fra det sydfynske:

Kisser, den frække 3farvede mis, er blevet steriliseret. Sidste år fik hun 6 killinger som hun efterlod i min varetægt og til min pasning, da de var bare 3uger gamle. Jeg kunne ikke passe dem godt nok til, at de ikke blev syge og tog nok på, så de måtte lade livet. Det gider jeg så ikke igen...



Jeg er i gang med at skrive speciale. Gruppen (på 5) hedder "Kreative processer, Design og Genbrug" og det er bare helt kanon. Vi arbejder godt og griner godt sammen. Så er der noget ved det.

I uge 9 skal vi arbejde kreativt og jeg skal bl.a. lære at trykke.

Uge 10 er afsat til redesign af møbler og jeg har en gammel flot stol, der trænger til en kærlig omgang. Stoffet var pænt engang og bunden er gået ud af den. Jeg glæder mig rigtig meget til at lave min stol selv.



Men i den kommende uge har jeg ferie. Mathilde og jeg skal til Ho aktivitetscenter (mener jeg det hedder) og hygge med onkler, tante, morfar, bedste og hundene. Der er badeland og det bliver ren hygge. Jeg skal lige finde et strikketøj og tage med, for det må der da blive tid til.

Hmm jeg glemte da helt jeg har en blog :)

Det er da helt utroligt, at det er så længe siden, jeg har været her...

Der er sket en masse siden sidst. Ikke så meget på strikke-fronten, må jeg indrømme. Det går lidt trægt, når der er så få timer i et døgn og de fleste bliver brugt på skole, barn og søvn.

Jeg er startet på mit studie igen. Det betyder; tidligt op, sent hjem, ingen husligt arbejde i hverdagene, ting/tanker bliver, igen, puttet i mit hoved, snak med andre voksne om andet end baby mm., og i det hele taget en hel anden hverdag end jeg har været vant til nogensinde.
Men vi klarer den, gør vi, fordi vi vil og så også fordi vi har god hjælp af bedsterne.

D. 23. december ville Mathilde ikke længere ammes. Det var altså meget mærkeligt. Tænk; min lille pige blev lige pludseligt meget stor. Hun lavede fuldstændig flitsbue, når jeg prøvede, så det holdt jeg hurtigt op med. Så var der bare lige en opgave med at få hende til at drikke nok andet vædske i løbet af dagen.
Det virker heldigvis rimeligt godt nu, hvis vi, både jeg og vuggestuen, bare husker at tilbyde hende vand lidt oftere.

Vi var syge det meste af julen. Mathilde sad monteret i mine arme fra 22.-26. december og det var ikke en mulighed at sætte hende ned. Hun havde ikke specielt meget feber (ca 0,4 over normal kan vel ikke kaldes feber), men hun var godt nok slatten.
Vi var forbi lægevagten både 22. og 23. da hænder, fødder og rundt om øjnene hævede helt op, så hendes store brune øjne blev helt smalle og hun havde pølsefingre. Det var tæt på at vi nåede en tur omkring børneafdelingen på OUH til et tjek af nyrene, meeen jeg lovede at prøve at få noget mere væske i hende, og så satsede vi på der kom noget ud igen.
Det kom der heldigvis, efterhånden, men det var lidt nervepirrende at skifte tørre bleer.

Så blev jeg syg, men det gider vi ikke snakke om.
Og Mathilde fyldte 1år. Det var en stor dag. Det tror jeg faktisk jeg laver et indlæg for sig selv om, for der er billed-dokumentation :-D

Og så kom hverdagen... Køre hjemmefra kl 7.20 (jeg ved godt det ikke lyder så slemt, men Mathilde har hele sit lille liv, først været vågen kl 9.00), betyder tidligt op og svesken i tøjet. Døgnrytmen skulle laves om og det blev den så. Nu vågner pigebarnet frisk og glad kl 6.45, hvis jeg ikke vækker hende, med madpakkesmørring o.lign. inden (hrm hrm ofte vækker hun faktisk mig).
Hverdag betyder også at jeg pludselig kun ser Mathilde i ca 1 time om morgenen og så fra 15.30-19.30 altså ialt på et døgn 5timer, hvor vi begge er vågne. Det syntes jeg godt nok er svært og jeg nyder hvert et minut, hvor jeg ikke lige laver mad og hvad jeg ellers bliver nødt til at ordne (alt unødvendigt husligt arbejde, som tøjvask, støvsugning o.lign. bliver let og elefant sprunget over, medmindre der ikke er mere rent kluns pga. uheldig sygdom (igen)).
Men hverdagen er ikke kedelig. Den bliver nemlig krydret med kastop-syge og løbe-hurtigt-på-wc-syge. Perfekt første uge på skole *aargh* Og vi klarede den alligevel, med en overnatning ved morfar og bedste så de kunne passe tøsen, mens mor ikke vidste hvilken ende der skulle først i kummen.

Der er også sket, hvad der måtte ske... Strikke-krikken er nu krikke-løs. Jeg kørte min gamle trofaste Lina-krikke til slagteren *hyyylehyyylehyyyle* det var hårdt.
Her er det absolut sidste billede af den dejligste, stædigste, mest udfordrende og snu pruh, jeg har oplevet

Det var absolut ikke en rar oplevelse at høre hende falde til jorden og se livet forlade hende, men jeg skyldte hende at følge hende på den sidste tur, syntes jeg. Og jeg havde heldigvis god veninde ved siden til at hyle med mig og give et tiltrængt kram.
Der bliver stadig grædt en tåre for Lina i ny og næ (lige nu f.eks.) og jeg er ikke helt færdig med at sige farvel til hende.
Den frække føllefis Juvele er flyttet indtil jeg finder et godt hjem til hende. Hun er ude ved en stor flok andre frække krikker og hygger sig vældig fint.
Det er helt fint at være krikkeløs, men også noget anderledes. Jeg har været Linas i 8½år og de sidste 2 har hun stået herhjemme ved mig. Nu er folden tom og det er endnu lidt svært at kigge derind.

Dog nyder jeg, at jeg ikke er afhængig af at skulle ud og fodre osv, nu hvor hverdagen har ramt os.

Det var vidst en bette opdatering på livets gang på gårdens 1.sal.

Jeg håber i alle er kommet godt, måske oven i købet bedre end os, ind i det nye år.
Tak fordi du læser med ;-)

Igår hørte jeg det mest fantastiske

Mathilde grinede for første gang igår.
Sådan helt nede fra maven og hun bare klukkede. Og jeg fik tårer i øjnene, for det er da bare den mest fantastiske lyd i hele verden. Bagefter prøvede jeg at optage det med kameraet, men den eneste der grinede på filmen var mig :-D
Men jeg hørte det og det var stort.
Jeg glæder mig til næste gang og jeg syntes det er rigtig synd for Mathildes far, at han ser hende så lidt, at han ikke får den slags oplevelser. Han går bare glip af så meget, men det er hans eget valg.
Og det gider jeg ikke spilde mit gode humør på, for JEG fik den kæmpe glæde at høre hende grine.

Her kommer lige et nyt billede af Mathilde grinebider. I skulle ellers høre, hvordan hun ligger og øver sin stemme. Nogle gange bliver jeg helt i tvivl, om hun ligger og kalder, men når jeg så kommer hen og kigger til hende ligger hun bare og skælder legetøjet ud og jeg får det store smil. Jeg er helt blød om hjertet.

Børn er fantastiske og ens egne er en større gave end man lige troede, inden man fik dem. Jeg forstår nu så meget mere af, hvad mødre snakker om, når de fortæller, med glædeslys i øjnene, hvad deres lille stump nu kan.

Men det er også en gave, man skal gøre sig fortjent til... De store oplevelser kommer ikke bare dryssende ned i turbanen til dem der ikke er i nærheden og yder deres til glæden og udviklingen.

Kan du se pointen eller skal jeg tegne det for dig?

Gravid jow tak

Jeg tog lige et billede, så i kan se min store mave...


Jeg er nu i uge 31 og har, på den sidste måned fundet 4kg ekstra. Det giver 7,5kg på maven ialt. Det er vel egentlig meget godt...

Det er ikke meget, jeg har hørt fra Sprælles far, siden han meldte ud, at vi ikke skulle forsøge at blive kærester. Nå jeg vil ikke presse på, for måske har han bare fået kolde fødder. Det syntes jeg jo, sådan personligt, er et røvedårligt tidspunkt, men sådan kan man jo se tingene fra flere sider :-D

1000 tak for alle jeres mails og beskeder. Det er altid dejligt at høre, at jeg ikke er alene.
Og undskyld hvis jeg ikke har fået svaret jer alle. Jeg nåede at læse alle mails, men så var der en lille møg kat på bordet og pludselig var mails fra den sidste uge slettet... Nu ved I det ikke er fordi jeg er helt underdrejet og at jeg er rigtig glad for, at I giver jeres besyv med, både her i kommentarerne og privat på mail og sms.

Lidt mere fra samme skuffe...

I sidste weekend kom Sprælles far og sagde, at han syntes, vi skulle lade være med at forsøge at blive kærester... Han kan simpelthen ikke se, det er en mulighed.
Jeg har selv haft tanken, men manglede det rigtige tidspunkt og modet til at få det sagt, så det gjorde ikke så ondt at høre.

Samtidig sagde han, at han havde tænkt lidt over det med forældremyndighed og at han syntes, jeg skal have/tage den alene... Det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal syntes om. Det virker for meget som om, han bare vil "springe over hvor gærdet er lavest" og ikke vil tage ansvaret, men jeg ved jo faktisk ikke, om det er sådan, det forholder sig...

Denne weekend havde vi et møde ved min veninde C, som skal med til fødslen, vedr. fødslen, men han gav ikke besked om han kunne/ville komme, da jeg sendte ham tidspunktet. Så C og jeg kørte i Magasin (ingen grund til at sidde hjemme, når der kunne købes julegaver samtidig) og da klokken nærmede sig mødetidspunktet, skrev han at han holdt nede ved C. Det var jo så bare ærgeligt, for vi var i Odense...

Nu kan jeg slet ikke finde ud af noget. Han giver ikke besked, lader ikke høre fra sig overhovedet, men forventer, at jeg bare klarer det hele og at han bare kan dumpe ind, når det passer ham.
Er jeg vildt urimelig?

Så er der den økonomiske del... Som enlig har man ret til mødrebidrag 2 mdr før og 1md efter fødslen og desuden fødselsgodtgørelse, udover de månedlige børnepenge efter fødslen, det hele betalt af faderen. Men det skal jeg dæleme også rykke for, han har ikke engang undersøgt hvad børnebidraget er på...

Jeg vil bare have det bedste ud af det hele og håber, at han vil tage del i sit afkoms liv, på en ordentlig måde, men det gør mig så ked og ikke mindst arrig, at han bare kryber udenom det hele lige nu og jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg hellere vil undvære ham helt i "vores liv" end kun have bekymringer og ærgelser.

Tak fordi du gad at læse med :-)

Opdatering på familen

Sprælles far og jeg er nået frem til, at vi ikke skal forsøge at være kærester...

Det er sådan set fint nok, hvis vi bare kan fortsætte med at være på god fod og kan finde ud af at "dele" et barn.

Jeg har det lidt svært med, at mange syntes det er iorden, at mænd ikke sætter sig ind i "det at blive far", før de står i situationen.
Det irriterer mig grænseløst, at han ikke selv søger oplysninger om børnebidrag, barnevogn, barsel og baby´er.
Jeg melder fra nu. Jeg gider ikke sætte ham ind i det hele og sende links og brochure. Hvis han ikke selv opsøger information, må det være fordi han ikke har brug for det og det er i hvert fald ikke mit ansvar. Men jeg forventer dæleme, han overholder aftaler.
Og jeg kræver han tager stilling. Jeg forventer, at han kan argumentere for, hvorfor han mener dette eller hint om opdragelse, fthalater, sutteflasker osv. Jeg forventer deltagelse og indgående interesse i Sprælle og Sprælles liv.

Nu får vi se om "jeg stiller for høje krav" eller om jeg får bekræftet mine bange anelser... Det skulle glæde mig om jeg tager fejl.