Igår hørte jeg det mest fantastiske
Mathilde grinede for første gang igår.
Sådan helt nede fra maven og hun bare klukkede. Og jeg fik tårer i øjnene, for det er da bare den mest fantastiske lyd i hele verden. Bagefter prøvede jeg at optage det med kameraet, men den eneste der grinede på filmen var mig :-D
Men jeg hørte det og det var stort.
Jeg glæder mig til næste gang og jeg syntes det er rigtig synd for Mathildes far, at han ser hende så lidt, at han ikke får den slags oplevelser. Han går bare glip af så meget, men det er hans eget valg.
Og det gider jeg ikke spilde mit gode humør på, for JEG fik den kæmpe glæde at høre hende grine.
Her kommer lige et nyt billede af Mathilde grinebider. I skulle ellers høre, hvordan hun ligger og øver sin stemme. Nogle gange bliver jeg helt i tvivl, om hun ligger og kalder, men når jeg så kommer hen og kigger til hende ligger hun bare og skælder legetøjet ud og jeg får det store smil. Jeg er helt blød om hjertet.
Børn er fantastiske og ens egne er en større gave end man lige troede, inden man fik dem. Jeg forstår nu så meget mere af, hvad mødre snakker om, når de fortæller, med glædeslys i øjnene, hvad deres lille stump nu kan.
Men det er også en gave, man skal gøre sig fortjent til... De store oplevelser kommer ikke bare dryssende ned i turbanen til dem der ikke er i nærheden og yder deres til glæden og udviklingen.
Kan du se pointen eller skal jeg tegne det for dig?
Etiketter: familen, Mathilde, Snik-snak, store oplevelser