26 april, 2007

Japansk Rib og andre WIP

Jeg har lige strikket en prøve på Japansk Rib og det ser bare lækkert ud...

Jeg strikker med én tråd Uru-wool lace (de har fået ny hjemmeside så jeg lige), og én tråd silke fra Netto af den slags der er strikket/tvundet som en hestetømme... Hvad mon man kalder det hmmm nå pyt i ved sikkert hvad jeg mener.

Det eneste, der mangler før jeg går igang er, at finde et ekstra nøgle af den lilla silke. Jeg ikke nemlig er sikker på, om jeg har nok. Så hvis du har sådan et nøgle liggende, må du meget gerne skrive til mig (se nederst på siden for at sende mig en mail). Jeg betaler selvfølgelig porto og betaler eller bytter gerne med noget andet lækkert.
Opdatering: Jeg har allerede fået lovning på et nøgle med posten, så efterlysning hermed afblæst. Jeg er bare SÅ heldig at kende Webstrikkerne. Det er en kæmpe flok skøøønne kvinder, der altid er klar med hjælp. *Juubiii* Jeg kan begynde på japaneren.
Spenceren er også kommet en del videre. Den vil fra nu af blive omtalt som trafikspenceren, da den er HELT trafiksikker *hihi*

Jeg sad ude i solen i forgårs og strikkede på den, og den var faktisk for skrap i farverne at sidde med i den skarpe forårssol :-D

Så har jeg strikket et par nye sokker til tøsebarnet, for, som i kan se, var de gamle ved at være meget små. Hvis du er i tvivl, så er det de lilla, der er nye ;-)

Strikket i Arwetta efter en opskrift fra Interweave... "Better than booties" står der øverst på opskriften. Det er den model, der hedder Braided cable. Grunden til jeg gerne vil fortælle præcis hvilken snoning det er, er fordi den bare er besværlig... Jeg er glad for den kun skulle på et par babysokker, for ellers havde jeg revet håret af mig selv.

Den består af 2x2 retmasker med en enkelt vrangmaske imellem. Først sættes den ene vrang og 2 retmasker på en hjælpepind, så strikkes 2 ret og den enlige vrangmaske sættes tilbage på pinden. Strik den vrang og strik nu de 2 retmasker fra hjælpepinden. Det er noget være fnidder og ikke en snoning, der kan klares uden hjælpepind. Jeg kunne i hvert fald ikke.
Men jeg kunne strikke et par sokker, hvor der er plads til tæerne og som sidder godt oppe på benet.
Nu vil jeg skynde mig at poste dette indlæg, så der, forhåbentlig, er en der kan sende mig en mail om, at hun har et nøgle lilla silke fra netto liggende som hun gerne vil bytte med :-D

Jeg X fingre
Hav en god dag.

Etiketter: , , ,

1 Comments:

At 5:37 PM, april 26, 2007, Blogger Tina Olsen said...

Jeg kan godt forstå du har valgt det lilla garn, sikken en fin farve..den skal nok blive flot.
Jeg er også helt vild med dine baby strømper..men tror ikke lige det er noget for mig at strikke efter dine ord :-)
Glæder mig til at følge med i dit strik..det ser sku godt ud.

 

Send en kommentar

<< Home