02 november, 2006

Opdatering på familen

Sprælles far og jeg er nået frem til, at vi ikke skal forsøge at være kærester...

Det er sådan set fint nok, hvis vi bare kan fortsætte med at være på god fod og kan finde ud af at "dele" et barn.

Jeg har det lidt svært med, at mange syntes det er iorden, at mænd ikke sætter sig ind i "det at blive far", før de står i situationen.
Det irriterer mig grænseløst, at han ikke selv søger oplysninger om børnebidrag, barnevogn, barsel og baby´er.
Jeg melder fra nu. Jeg gider ikke sætte ham ind i det hele og sende links og brochure. Hvis han ikke selv opsøger information, må det være fordi han ikke har brug for det og det er i hvert fald ikke mit ansvar. Men jeg forventer dæleme, han overholder aftaler.
Og jeg kræver han tager stilling. Jeg forventer, at han kan argumentere for, hvorfor han mener dette eller hint om opdragelse, fthalater, sutteflasker osv. Jeg forventer deltagelse og indgående interesse i Sprælle og Sprælles liv.

Nu får vi se om "jeg stiller for høje krav" eller om jeg får bekræftet mine bange anelser... Det skulle glæde mig om jeg tager fejl.

Etiketter:

9 Comments:

At 8:21 AM, november 03, 2006, Anonymous Anonym said...

En stor beslutning, men det lyder som om, den er velovervejet!

Angående det med mænd og graviditet, så ved jeg ikke, om det er i orden, men min egen erfaring er den samme, min mand kunne IKKE gå i selvsving over udvalget af barnevogne og alle de Tænk-tests, jeg kunnne finde frem. Det har dog ikke været en indikator for manglende lyst til at være forældre med alt, hvad det indebærer - min mand har taget stilling til mange ting "i det skjulte" og overrasker mig stadig.

Selvfølgelig kan jeres manglende samliv komme til at spille en stor rolle, men det vil du alligevel først få et hint om, når Sprælle er født.

Med hensyn til aftaler, så er jeg helt enig med dig, de SKAL overholdes!!

KH Julie

 
At 4:15 PM, november 03, 2006, Anonymous Anonym said...

Hej Trine

Hvor er du sej - det er en stor beslutning at gøre det, om ikke alene, så i hvert fald delt.

Hvad angår mændene, så vil jeg tage dem lidt i forsvar og sige at det kan være svært at forholde sig til noget så stort som et nyt liv, når man ikke, som moren - bogstavelig talt, har barnet under hjertet. Det bliver nok anderledes, når Sprælle bliver født. Når det er sagt, så synes jeg at dine krav og forventninger er ganske rimelige.

God weekend.
Stine

 
At 4:54 PM, november 03, 2006, Blogger Unknown said...

Håber virkelig det går godt for jer alle. Det vil være synd for alle 3, hvis faren ik tar sit ansvar alvorligt. En dag vil han fortryde og så kan det nemt være for sent. Et barn har brug for begge forældre, selv om mor og far ikke er sammen.
Rigtig god weekend til dig
Stort knus fra Jane

 
At 8:07 AM, november 04, 2006, Anonymous Anonym said...

Stor beslutning - men det lyder gennemtænkt, derfor min fulde tilslutning.
Til din orientering er det lisså frustrerende, når faderen GÅR i selvsving - Les var 44 og havde opgivet håbet om børn da jeg blev gravid med Sammy, han var ikke til at stoppe!

Den der med "børn har brug for begge forældre" er et af tidens mantraer, der er gentaget så ofte at folk er begyndt at tro på det. Pæreævl og polkagrise siger jeg - hellere én god forælder end to der enten ikke er enige, eller hvor den ene part er ligeglad. Og 'fædre' der kommer og jamrer når ungen er over blealderen og derfor mere praktisk at omgås er kun fædre af navn. Dem kan barnet ikke bruge til en skid heller.

Så klø på du bare, Trine - du er sej nok til det hele og lidt til!

 
At 3:31 PM, november 04, 2006, Blogger IF Stjernen said...

Du er en sej tøs! Det er beundringsværdigt at I prøvede at se om det gik pga Sprælle, men det var jo ikke for sjov skyld at I gik fra hinanden i sin tid. Og det kan et barn altså ikke lave om på!
Selvfølgelig skal et barn have både sin mor og far, men derfor behøver de jo ikke at bo sammen, vel?!
Ang det med interessen, så tror jeg altså at det er en mandeting (ingen undskyldning!!) - jeg havde de samme bekymringer da jeg var gravid, men de blev heldigvis gjort til skamme. Tror nok at det er FOR abstrakt for dem indtil de ser junior.

Knus Britta

 
At 7:01 PM, november 04, 2006, Blogger Unknown said...

Nogen har vist misforstået mig, jeg mener helt sikkert osse at Trine sagtens kan klare at være alenemor, det er der faktisk mange der er og de fleste er udmærkede mødre. Jeg skrev jo osse at man behøver ik at være sammen, men jeg mener stadig at et barn har brug for og ret til en far, så jeg håber han vil være der for sprælle uanset om han har adresse samme sted eller ej:)
God weekend og knus fra Jane

 
At 9:38 PM, november 05, 2006, Anonymous Anonym said...

Stor beslutning, men det lyder samtidig til at være en sund beslutning. Hold fast i at han selv har et ansvar, så bliver ud i hvert fald ikke skuffet.

God vind.

 
At 10:35 PM, november 06, 2006, Anonymous Anonym said...

det är bara att kämpa på, du har alldeles rätt i dina tankar, man är faktiskt två

 
At 5:49 PM, november 08, 2006, Anonymous Anonym said...

Jane, jeg misforstod ikke. Jeg er bare ikke enig.

Et barn har brug for mandlig indflydelse, javel. Et barn har ret til at vide hvem dets far er, javel. Men den mandlige indflydelse behøver absolut ikke være den biologiske far, hvis han ikke gider eller evner at lægge det engagement som barnet har krav på - så har barnet faktisk ret til at blive FRI for den forælder.

Eller som man kan læse hos Peder Syv: "Den skal kaldes far, der gebærder sig som far" - dvs som lever op til sit ansvar. De andre har forskertset al "ret" ved deres ligegyldighed.

 

Send en kommentar

<< Home