08 november, 2006

Lidt mere fra samme skuffe...

I sidste weekend kom Sprælles far og sagde, at han syntes, vi skulle lade være med at forsøge at blive kærester... Han kan simpelthen ikke se, det er en mulighed.
Jeg har selv haft tanken, men manglede det rigtige tidspunkt og modet til at få det sagt, så det gjorde ikke så ondt at høre.

Samtidig sagde han, at han havde tænkt lidt over det med forældremyndighed og at han syntes, jeg skal have/tage den alene... Det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal syntes om. Det virker for meget som om, han bare vil "springe over hvor gærdet er lavest" og ikke vil tage ansvaret, men jeg ved jo faktisk ikke, om det er sådan, det forholder sig...

Denne weekend havde vi et møde ved min veninde C, som skal med til fødslen, vedr. fødslen, men han gav ikke besked om han kunne/ville komme, da jeg sendte ham tidspunktet. Så C og jeg kørte i Magasin (ingen grund til at sidde hjemme, når der kunne købes julegaver samtidig) og da klokken nærmede sig mødetidspunktet, skrev han at han holdt nede ved C. Det var jo så bare ærgeligt, for vi var i Odense...

Nu kan jeg slet ikke finde ud af noget. Han giver ikke besked, lader ikke høre fra sig overhovedet, men forventer, at jeg bare klarer det hele og at han bare kan dumpe ind, når det passer ham.
Er jeg vildt urimelig?

Så er der den økonomiske del... Som enlig har man ret til mødrebidrag 2 mdr før og 1md efter fødslen og desuden fødselsgodtgørelse, udover de månedlige børnepenge efter fødslen, det hele betalt af faderen. Men det skal jeg dæleme også rykke for, han har ikke engang undersøgt hvad børnebidraget er på...

Jeg vil bare have det bedste ud af det hele og håber, at han vil tage del i sit afkoms liv, på en ordentlig måde, men det gør mig så ked og ikke mindst arrig, at han bare kryber udenom det hele lige nu og jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg hellere vil undvære ham helt i "vores liv" end kun have bekymringer og ærgelser.

Tak fordi du gad at læse med :-)

Etiketter:

9 Comments:

At 1:25 PM, november 08, 2006, Blogger Sus said...

Hej Trine,
Det er godt nok nogle store overvejelser du står med i denne tid, og det er meget svært at rådgive, fo vi er jo alle så forskelige, jeg prøvede at have brug for børnenes far da Rune skulle på børnepsyk, men han var et andet "sted" og da han så var klar til at deltage i hans udvikling, indlæggelse og skolegang havde jeg overhovedet ikke brug for ham, han var bare i vejen. Det var vildt svært for os begge, og gav en del problemer, men vi synes jo begge vi havde ret til det vi gjordt på alle tidspunkter. Heldigvis har vi altid været sammen om de ting vi skulle sammen med børnene, og har det stadig fint nu hvor de er voksne.
Jeg kan fulstændig føle din "ensomhed" i ansvaret lige nu.
Håber I finder en god løsning.
Kærlig hilsen Sus

 
At 2:34 PM, november 08, 2006, Anonymous Anonym said...

Hej Trine,

Ja - det er noget bøvl. Men hellere være selv med barnet, så ved du hvor du står. Tag hele forældremyndigheden selv - så kan han ikke få forældremyndigheden senere.

Så er der den økonomiske del...

Dette er er ikke noget du skal rykke for - du går op kommunen og taler med en socialrågiver - og så får du pengene derfra - og de indriver dem hos bidragsyderen.

Held og lykke

Hilsen
Erna Lgk.

 
At 3:09 PM, november 08, 2006, Blogger StickLena =KnitLena said...

Dear Trine, I prefer to write in english as this such a delicate issue. I am not so good to understand Danish, but I think you have written that the becoming father for your not born baby has dumped you. What an asshole (excuse me, but he could have postpone this bad behaviour until some time after the birth...). You seem to be calm and have not written any negative reaction, so I hope you are feeling well and doing good.
Cyber-hugs from me.

 
At 5:45 PM, november 08, 2006, Anonymous Anonym said...

Hm

Sikke da en røv med ører ... pardon my French! Han har slet ikke FORTJENT et barn - og umiddelbart ville både du og Sprælle nok være bedre hjulpne uden.

Og som Erna siger - henvend dig på din socialforvaltning, så klarer de hele bidragscirkusset i samarbejde med Statsamtet.

 
At 8:33 PM, november 08, 2006, Blogger Lene Lind said...

Hej Trine,

det gør mig ondt at høre, at Sprælles far ikke er så deltagende, som man kunne ønske. nu ved jeg selvfølgelig heller ikke hvordan hans holdning har været, da I fandt ud af, at du var gravid - så jeg vil langt fra tage ham i forsvar. Men måske er det en del sværere for mænd at forholde sig til et lille nyt liv, når de ikke føler det vokse indeni, når de ikke går op i babytøj og udstyr og især når de ved, at de ikke kommer til at have en dagligdag sammen med den lille, som en gang bliver stor.

Du ved helt sikkert hvad der skal gøres rent praktisk, det er jo den psykiske del der volder dig forståelige kvaler og det kan jeg godt forstå. Skuffelse på skuffelse er hvad du bliver budt på fra Sprælles fars side. Mod skuffelser findes der kun ét middel; at sætte forventningerne ned til et minimum. Glæd dig til dit barn og til at give det en glad og lykkelig opvækst. For mange børn kunne man ønske, at de kun var vokset op med en aktiv og omsorgsfuld forældredel end med et forældrepar, der ikke har hinanden så meget at sige - og det er endda mildt udtrykt.

En skønne dag vil du blive belønnet. For faderens vedkommende er belønningen afhængig af hans egen indsats og den kan man kun håbe bliver vakt når der engang er kød og blod (hans eget) at forholde sig til.

Kh
Lene

 
At 10:48 AM, november 09, 2006, Blogger Fríða said...

jeg föler for dig Trine, har selv stået i de samme spor. den förste tid efter min dreng blev födt forsögte jeg göre alt for at få faderen til at tage sig af ham. det blev så efterhånden for anstrængende for mig, skuffelse efter skuffelse, så jeg opgav det. min sön havde så sin morfar og mine to brödre der altid har taget sig meget af ham, så han manglede ikke mandlig indflydelse. når drengen blev större ville han optage kontakten med sin far, men endte som mig op med at give op også. og det viste sig så at være bedre for ham, ligesom mig, at ikke udsætte sig selv for lutter skuffelser hele tiden.
håber det hele ordner sig på bedste vis for dig og barnet.
knus,
Frida

 
At 12:25 PM, november 09, 2006, Blogger Unknown said...

Hej Trine
Jeg synes det er synd for dig at du skal stå med alle de problemer lige nu. Det skulle jo ha været en rigtig lykkelig tid når man er gravid. Jeg syns ik du er spor urimelig, han ku da i det mindste ha givet besked om han kom eller ej. Hvordan skal man ellers planlægge noget?
Henvend dig trygt til kommunen, så ordner de alt vedrørende børnebidrag og div. ydelser du har krav på. Vil han ik være sit ansvar bevidst, må han bare betale ved kasse 1, så enkelt er det.
God vind fremover og pøj pøj med det hele og vi gider godt at læse med. Du er rigtig god til at beskrive hvad du føler.
Knus Jane
P.S håber du har det bedre med halsbranden.

 
At 2:55 PM, november 09, 2006, Blogger Anne said...

Kære Trine

Det emne kan man slet ikke rådføre om, der er for mange følelser i.... Men uanset hvad, så har du ret til pengene, og vil du være på den sikre side med ham, så kontakt statsamtet, så du har rene linier.
kh
Anne

 
At 12:06 AM, november 10, 2006, Blogger Pia said...

Kære Trine.

Hvor er det trist at du skal have de bekymringer, i den tid der skulle være glædens og forventningens tid. Men jeg tror måske at han har lidt svært ved, at definere sin egen rolle i det hele, og mænd er ikke altid så gode til at udtrykke deres følelser, som vi er.
Jeg synes du skal tage den fulde forældremyndighed over Sprælle, for ellers skal du have hans samtygge til alt for mange dispositioner. Ikke dermed ment, at jeg synes at han ikke skal være en del af Sprælles liv. Det synes jeg bestemt han skal!
Og jeg håber han får samlet det mod og den styrke der skal til, for at være far. Det er jo ikke noget man kan gå fra og til....som det passer bedst ind i ens liv!!!
Jeg er helt sikker på, at han fortryder senere, hvis han afskriver al kontakt nu, så jeg håber han manner sig op til situationen!
Han skal tage en beslutning, og så holde ved den, for dit/jeres barn er ikke tjent med en "on /off" far.....hvis han vil være en del af Sprælles liv, skal han være en konstant som S kan regne med er der, ellers er det bedre slet ikke at starte et samkvem.

Ja det var bare min mening, men jeg håber det hele ordner sig, sådan som du har det bedst med.

mange knus og tanker

Pia C
Givskud

 

Send en kommentar

<< Home