Et ganske særligt lys

Jeg har ledt efter et ganske særligt lys, som jeg ville tænde for Hanne men på en eller anden måde er et stearinlys bare ikke nok til så vidunderligt et menneske.

Dette er det lys jeg vil håbe Hanne ser og mærker.

Stearinlyset har jeg tændt herhjemme i vinduet, for et lys med varme er også på sin plads.

Jeg tænker at Hanne nu er helt fri for smerter og igen kan "leve" fuldt ud. Bare et andet sted end her på jord. Jeg tror hun sidder i sit Noro-hjørne deroppe og giver gode råd til alle strikkere, mens hun fortsætter produktionen af alt for lækre bluser.

Mange tanker går til Hanne og hendes kære og jeg ser frem til at møde Hanne igen i hendes Noro-hjørne i himmelen.

Et langt og dejligt venskab må slutte.

Jeg har besluttet, at jeg bliver nødt til at sælge Juvele. Min tid er blevet optaget af Mathilde og jeg syntes jeg forsømmer mine heste og det kan de ikke være tjent med. Jeg har bare ikke tiden og prioritere andet højere nu.Lina er blevet træt og får fred, så hun ikke ender ved nogen der ikke tager de hensyn til hendes dårlige ben. Det vil jeg ikke risikere.

Det har på ingen måde været en nem beslutning, men den skulle til og det har givet ro i sindet at den nu er taget.
Alligevel sidder jeg lige og tuder lidt.

Se hvem der kom hjem igår!

Jeg ved, det er et dårligt billede... Eller kvaliteten er dårlig, for motiverne kan der altså ikke klages over:-)
Kisser er hjemme igen og det er bare helt fantastisk. Hun har været væk 3 måneder og 3 uger... Og hun er temmelig tynd og træt.
Nu har jeg altså alle 3 katte under samme tag igen + killingen Stumpi som er sat til salg. Hun er næsten 10 uger og klar til at flytte hjemmefra.
Jeg blev så glad, at jeg måtte knibe en tåre... SÅ er man gravid. Og glad for sin kat.

Opdatering og uddybning
Der er spurgt til hvordan Kisser kom hjem. Her kommer hele historien:
Min udlejer havde de sidste par dage set Kisser et stykke oppe ad vejen og lokket lidt for hende.
Jeg kommer meget sjældent den vej, så jeg ville ikke have opdaget hende.
Lisbeth fik hende lokket til sig og "hældte" hende i bilen. Kom op og sagde, at hun havde én med, hun vidste, jeg havde savnet meget. Jeg sprang direkte i et par bukser (var egentlig på vej i bad, men det kuunne lige pludsellig vente)og spænede ned ad trappen. Og der sad Kisser på forsædet og miavede (meget stille, næsten lydløst) til mig, da jeg sagde hendes navn, inden jeg åbnede døren. Hun sprang lige op i favnen på mig. Hun skyndte sig til madskålen og så i kattebakken og siden har hun ligget på mit skød og sovet som en sten, ved enhver given lejlighed.
Sådan gik det til.

Det fortæller mig, at man ikke skal opgive en kat, selv ikke en årskilling og selv ikke efter over 3 mdr.

SE!

Jeg har fået denne super lækre trøje. Den har en god historie.

Min mor, der døde for 6 år siden, startede på den, men nåede ikke at blive færdig. Der manglede kun halskanten og montering. Mors veninde Gitte har gjort den færdig og nu har jeg fået den til Sprælle.
På den måde får Sprælle en trøje, som mormor har strikket. Ingen andre har brugt den i mellemtiden, for Gittes børn, som den var begyndt til, blev for store inden Gitte fik den, og strikkede den færdig.

Jeg måtte knibe en tåre da jeg fik den. Det er stort.