Se hvem der kom hjem igår!

Jeg ved, det er et dårligt billede... Eller kvaliteten er dårlig, for motiverne kan der altså ikke klages over:-)
Kisser er hjemme igen og det er bare helt fantastisk. Hun har været væk 3 måneder og 3 uger... Og hun er temmelig tynd og træt.
Nu har jeg altså alle 3 katte under samme tag igen + killingen Stumpi som er sat til salg. Hun er næsten 10 uger og klar til at flytte hjemmefra.
Jeg blev så glad, at jeg måtte knibe en tåre... SÅ er man gravid. Og glad for sin kat.

Opdatering og uddybning
Der er spurgt til hvordan Kisser kom hjem. Her kommer hele historien:
Min udlejer havde de sidste par dage set Kisser et stykke oppe ad vejen og lokket lidt for hende.
Jeg kommer meget sjældent den vej, så jeg ville ikke have opdaget hende.
Lisbeth fik hende lokket til sig og "hældte" hende i bilen. Kom op og sagde, at hun havde én med, hun vidste, jeg havde savnet meget. Jeg sprang direkte i et par bukser (var egentlig på vej i bad, men det kuunne lige pludsellig vente)og spænede ned ad trappen. Og der sad Kisser på forsædet og miavede (meget stille, næsten lydløst) til mig, da jeg sagde hendes navn, inden jeg åbnede døren. Hun sprang lige op i favnen på mig. Hun skyndte sig til madskålen og så i kattebakken og siden har hun ligget på mit skød og sovet som en sten, ved enhver given lejlighed.
Sådan gik det til.

Det fortæller mig, at man ikke skal opgive en kat, selv ikke en årskilling og selv ikke efter over 3 mdr.