26 juni, 2007

Jeg er SÅ stolt

Jeg kan næsten ikke være her for mig selv. Jeg kan næsten ikke holde ud at jeg ikke kan bruge den med det samme, men den er altså for varm lige nu.

Japaneren er færdig!!! som i syet sammen, hæftet ender, prøvet og fundet utrolig lækker... hmmm ikke skyllet op, det venter til efteråret, hvor den skal bruges hele tiden.


Her er den, uden indhold, for jeg skal lige have en til at hjælpe med kameraføringen, hvis jeg skal ind i den.

Ligeså træt, træt ,træt jeg var af 2x2 rib på vejen ned ad ærmerne, ligeså glad, glad, glad er jeg for blusen nu.

Næste gang den skal strikkes, for det tror jeg den skal, bliver den lige en anelse kortere og så måske med 3/4 ærmer.. Så kan det være de ikke slår mig helt ihjel igen *hehe*

Skulle man prøve med en Faktabox:

Garn: 205g Uru-lace i farven Uvac (mener jeg den hed) + 200+en smule g Nettosilke

Pinde: 3½mm addi bambus

Opskrift: Japansk Rib af Marianne Isager

Ændringer: Jeg har strikket ca ½km længere ærmer og har ialt 24 retrille-samlinger i siderne.

Karakter: (Karakter gives for opskrift/process/færdigt resultat, efter den nye 7-trins skala) 7/10 7. Hvis den skulle have haft 12 skulle det ikke været nødvendigt at tage hul på både et nyt bundt Uru-lace og et nyt nøgle silke *grr* Og jeg skulle ikke have strikket så meget forkert som skulle trævles op på forstykkerne./10 = Hot og lækker

Med til historien om denne Japaner og min utrolige selvstolthed (hedder det ikke, men det beskriver meget godt følelsen) hører, at det er den 1. bluse til mig selv siden ´96... Og der har i mellemtiden kun været ét andet forsøg... Det får ikke den selvfede følelse til at blive mindre skulle jeg hilse at sige.

Rettet d.27.
Og her skulle jeg lige være smart og fremme i skoene... Som Anita ganske rigtigt skriver findes de karaktere, jeg havde givet slet ikke (og her sidder en kommende dansklærer UPS), men nu er de rettet, så de faktisk findes *hehe*


Etiketter:

24 juni, 2007

Mathilde har fået en gave

Den skønne unge har charmet sig til en trøje ovre fra Pia T .
Pia har strikket den for lille til sit barnebarnet og spurgte på bloggen om nogen kunne bruge den. Og hvem siger nej tak til det? Vi gør ikke. Og se hvor fin den er...
Den kommer til at passe til efteråret og det er jo helt perfekt, for der er ikke meget brug for den lige nu.

1000 tak endnu engang Pia. Det er dejligt at "arve" fra din strikkekurv ;-)

Etiketter:

17 juni, 2007

Killingerne vokser og har fået øjne

Kissers killinger bliver sandsynligvis langhårede. De er i hvert fald noget mere plyssede end almindelig korthårede killinger. Det er dog rigtig svært at se endnu.

Her er Tango, killingernes far. Han er kun 1½ år på billedet og er blevet en hel del større siden. Læg mærke til at han er helt lys i under pelsen... Farven hedder Smoke (har jeg fået fortalt... Katte farver ved jeg ikke meget om :-D)

Etiketter:

En gave til mig selv -


- og det er ikke engang garn.
Jeg har købt mig en lille handy grill, som kan tages med og som slet ikke bliver varm på ydersiden, og det er ik´ engang løwn. Grillen bruger kun ca 6 briketter til en bøf og 2 pølser (afprøvet igår).
Jeg har alt for rigtig meget kød i fryseren og tænker, at jeg måske får spist lidt mere af det, når jeg nu har en hurtig grill at tænde op.
Om ikke andet er det dejligt at kunne invitere vendinder til grill-hygge på terassen. Så skal det bare liiige blive en smule varmere igen.

Etiketter:

08 juni, 2007

Jeg har leget lidt med billeder

a comic strip!
Det er faktisk rigtig sjovt og man kan lave en hel masse spas med billederne... Hvem har forresten ikke altid drømt om at lave større brystbehåring på et billede???
Kig selv!

Etiketter: ,

04 juni, 2007

Der mangler heste her på Strikke-krikken

Jamen for pokker hvor er det længe siden i har set krikkerne her på bloggen. Så længe siden ,at jeg faktisk opgav at finde dem.

Det går jo ikke så her først Juvele.

Juvele er nu 1 år og vokser godt. Hun blev en smule lysere da hun skiftede fra vinterpels og en hel masse blankere. Hun er stadig sød og fræk.



Og så Lina...
Ja der er ikke så meget andet at sige end at hun er ved at blive gammel. Hendes hofter/bækken er stadig ikke godt og hun er ret svag i bagparten. Men hun er glad og er begyndt at trave frivilligt igen, og jeg håber stadig, at hun bliver helt iorden, for det tunge valg er jeg ikke klar til endnu. Hvis det bliver nødvendigt, skal jeg nok gøre det... Bare ikke endnu *snøft*

Etiketter:

02 juni, 2007

Katte-fødsel

Kl 02.30 vågnede jeg ved, at en killing skreg rigtig højt.. Det var ham der er sort/hvid.
Så fik Kisser en kasse med et håndklæde og jeg gik i seng igen. Da jeg stod op kl 8 var der 4 og de sutter lystigt.
Jeg tror de skal hedde Bølle (pigen, med striber i nakken) og Bob (dreng sort/hvid), Knold og Tot ( de 2 røde, som jeg ikke lige kan kende forskel på endnu). Røde katte plejer at være hankatte, har jeg hørt. Så 3 drenge og en stribet tøs blev det til.

Etiketter:

01 juni, 2007

Trafikspencer uden indhold...

Lotta har spurgt til trafikspenceren, så her kommer den.
Den har været færdig siden midt i maj, men jeg havde lige lidt andet at tænke på.Hun har ikke haft den på endnu og jeg kan da se, at hvis hun skal nå det, skal det være snart, for hun vokser godt min "lille" tøs.

Den er fin med en langærmet body under og et par tynde bukser eller strømpebukser. Lige nu er den bare for varm, for det er uld. Nå måske når hun ikke at bruge den, men det er en nem opskrift og meget nem at justere i størrelsen. Bare hækl firkanterne i størrelse, så de passer til spencerens vide og saml én maske op i hver maske, og så er det ellers bare rundt på rundpind. Tror jeg laver en mere til vinteren, men måske ikke en trafiksikker model denne gang *hehe*

Lotta spørger også til dragten med de korte ben... Den er trævlet op, da garnet drillede og den bare ike blev, som jeg havde tænkt... og så fik jeg utroligt ondt i hænderne af at strikke med bomuld, så det lader jeg være med at prøve igen lige foreløbig.

Tak for alle jeres søde kommentarer til Mathilde i den gamle kjole. Jeg syntes jo også selv både hun og kjolen er lækre, men det er da dejligt, jeg ikke er den eneste ;-)

Jeg har lige regnet lidt på det og kjolen er mindst 96 år gammel, for jeg har fået at vide, at min morfar er døbt i den og han ville være 97 i år. Om den er endnu ældre ved jeg ikke... Det må jeg lige spørge min moster om ved lejlighed.

Etiketter: