Jeg er SÅ stolt

Jeg kan næsten ikke være her for mig selv. Jeg kan næsten ikke holde ud at jeg ikke kan bruge den med det samme, men den er altså for varm lige nu.

Japaneren er færdig!!! som i syet sammen, hæftet ender, prøvet og fundet utrolig lækker... hmmm ikke skyllet op, det venter til efteråret, hvor den skal bruges hele tiden.


Her er den, uden indhold, for jeg skal lige have en til at hjælpe med kameraføringen, hvis jeg skal ind i den.

Ligeså træt, træt ,træt jeg var af 2x2 rib på vejen ned ad ærmerne, ligeså glad, glad, glad er jeg for blusen nu.

Næste gang den skal strikkes, for det tror jeg den skal, bliver den lige en anelse kortere og så måske med 3/4 ærmer.. Så kan det være de ikke slår mig helt ihjel igen *hehe*

Skulle man prøve med en Faktabox:

Garn: 205g Uru-lace i farven Uvac (mener jeg den hed) + 200+en smule g Nettosilke

Pinde: 3½mm addi bambus

Opskrift: Japansk Rib af Marianne Isager

Ændringer: Jeg har strikket ca ½km længere ærmer og har ialt 24 retrille-samlinger i siderne.

Karakter: (Karakter gives for opskrift/process/færdigt resultat, efter den nye 7-trins skala) 7/10 7. Hvis den skulle have haft 12 skulle det ikke været nødvendigt at tage hul på både et nyt bundt Uru-lace og et nyt nøgle silke *grr* Og jeg skulle ikke have strikket så meget forkert som skulle trævles op på forstykkerne./10 = Hot og lækker

Med til historien om denne Japaner og min utrolige selvstolthed (hedder det ikke, men det beskriver meget godt følelsen) hører, at det er den 1. bluse til mig selv siden ´96... Og der har i mellemtiden kun været ét andet forsøg... Det får ikke den selvfede følelse til at blive mindre skulle jeg hilse at sige.

Rettet d.27.
Og her skulle jeg lige være smart og fremme i skoene... Som Anita ganske rigtigt skriver findes de karaktere, jeg havde givet slet ikke (og her sidder en kommende dansklærer UPS), men nu er de rettet, så de faktisk findes *hehe*