Trafikspencer uden indhold...
Lotta har spurgt til trafikspenceren, så her kommer den.
Den har været færdig siden midt i maj, men jeg havde lige lidt andet at tænke på.Hun har ikke haft den på endnu og jeg kan da se, at hvis hun skal nå det, skal det være snart, for hun vokser godt min "lille" tøs.
Den er fin med en langærmet body under og et par tynde bukser eller strømpebukser. Lige nu er den bare for varm, for det er uld. Nå måske når hun ikke at bruge den, men det er en nem opskrift og meget nem at justere i størrelsen. Bare hækl firkanterne i størrelse, så de passer til spencerens vide og saml én maske op i hver maske, og så er det ellers bare rundt på rundpind. Tror jeg laver en mere til vinteren, men måske ikke en trafiksikker model denne gang *hehe*
Lotta spørger også til dragten med de korte ben... Den er trævlet op, da garnet drillede og den bare ike blev, som jeg havde tænkt... og så fik jeg utroligt ondt i hænderne af at strikke med bomuld, så det lader jeg være med at prøve igen lige foreløbig.
Tak for alle jeres søde kommentarer til Mathilde i den gamle kjole. Jeg syntes jo også selv både hun og kjolen er lækre, men det er da dejligt, jeg ikke er den eneste ;-)
Jeg har lige regnet lidt på det og kjolen er mindst 96 år gammel, for jeg har fået at vide, at min morfar er døbt i den og han ville være 97 i år. Om den er endnu ældre ved jeg ikke... Det må jeg lige spørge min moster om ved lejlighed.
Etiketter: Strik til Sprælle
1 Comments:
Hej Trine,
Jamen hun er jo fin i stærke farver, så jo, du må gerne arve den cirkeltrøje, der er for lille til Sarah. Jeg skynder mig lige at hækle kanten rundt og så sender jeg den til dig. Du må selv montere en knap, da det er svært at beregne, hvor den skal sidde uden en model i trøjen :-)
KH PiaT
Send en kommentar
<< Home