Filtede futter
Jeg er kommet igang med at filte igen. Det er bare dejligt.
Jeg nyder virkelig processen med det dejlige uld, sæbevandet og så skal der ellers nusses. Det er skønt at se det hele arbejde.
Jeg har blandt andet filtet disse 2 par futter. De små er til Sprælle og der skal strikkes et skaft på, så de sidder godt på fødderne.
De store er til mig selv. Slidserne var en nødvendighed, da skaftet blev for stramt. Men det ser da meget fikst ud :-)
Jeg skal også filte på onsdag, sammen med en veninde. Vi har efterårsferie, men tager frivilligt "i skole". Så er der noget ved det *hihi*
På onsdag skal jeg have filtet et lille tæppe færdigt. Det er nuno-filt (uld på stof) på silke med rå hør, uld og silke i råhvidt. Jeg er spændt på at se det filtet færdigt, for det blev faktisk startet for næsten 2 år siden. Så er det jo dejligt, at filt ikke tager skade af at ligge og vente lidt.
Kan det mon kaldes en UFO? Det er da i hvert fald et ufærdigt objekt, så det må det vel være. Men på onsdag kan det skifte status til FO (færdigt objekt) og jeg glæder mig.
Etiketter: Filt
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home