En indrømmelse
Jeg har været igang med at strikke en bluse med snoninger (se under 16.nov), men det går altså ikke... De planlagte masker opfører sig ikke ens og det betyder, at snoningen er længere end siderne...
Jeg burde have opdaget det, inden jeg begyndte, men jeg skænkede det ikke en tanke. Mønsteret i siderne (dem med buerne ikke træerne, de fungerer fint) er "støvdragermønster". Det strikkes ved at man på hver retpind løfter hveranden maske løst af og strikker de andre vrang. Men når man løfter en maske løst af, bliver den jo ikke strikket og stykket bliver derved en smule tættere/kortere.
M*gp*s æv
Nå det må trævles op og jeg må igen til tegneblokken og finde en slags masker der er fine at sætte ind over og under træerne. For ellers er jeg såmænd ganske tilfreds. Snoningen er blevet som jeg forventede og træerne er jeg bare vild med.
Har du lige et forslag til, hvad jeg skal finde på at sætte ind? Så skriv det i en kommentar eller send mig en mail (se nederst på siden).
Etiketter: Fatale fejl
1 Comments:
Hej Trine
Nej hvor er det ærgerligt. Du har jo lagt et stort stykke arbejde i det. Jeg har desværre ikke kige nogen ide til hvad du kan lave i stedet for.
Jeg er glad for du er tilbage på bloggen, jeg var ved at være nervøs for om du ikke havde det så godt.
Knus Jane
Send en kommentar
<< Home