Endnu engang sker der ikke meget.
Hej i blogland.
Mon nogen fortsat kigger ind her? Det må betenges som den mest stille periode i bloggens historie, men nu kommer der lige lidt fra sydfyn.
Vi bor stadig i skurvogn og der er intet byggeri i nærmeste fremtid. Vi bor også fint her for en tid ;-)
Jeg har vundet sagen over a-kassen og får meget snart udbetalt dagpenge for tiden 20.11.08-nu. Det bliver dejligt at få styr på økonomien igen, for det har godt nok været en hård omgang. Over 1år helt uden udbetalinger, var lige hvad arven, jeg havde stående til husbyggeri, kunne holde til. Nu kommer de ind på kontoen igen og jeg kan igen tænke over hvilket hus jeg har lyst til at bygge.
Jeg har beholdt en killing fra Gucci. Hun hedder Pride og er, til dato, det flotteste afkom jeg har har opdrættet.
Jeg er ualmindeligt tilfreds med hende. Smukt ansigt (ikke helt i top på øjnene), super lækker pels, kort og meget kraftig hale, korte og solide benstammer... og et helt kanon sind. Hun er en skattebasse. Og så var det slet ikke planlagt at hun skulle blive boende, men køber sprang fra, efter jeg havde passet hende i 8 uger ekstra og ja...så kunne jeg ikke nænne at sælge hende, for hun blev bare smukkere og smukkere.
Der har rigtig været gang i killingerne i år. Luna fik 3 lækre totter, Gucci fik 4 og så fik Luna lige 6 mere, der på ingen måde var planlagte, men hun snød mig dæleme.
Balder er blevet kastereret og det var absolut den bedste beslutning jeg har taget. Han er blevet kælen... ja det er utroligt, men han kommer nu selv og vil gerne ligge og putte og kradses. OG han kan, sådan næsten frivilligt, pels- og øjen-soigneres. Det troede jeg aldrig ville ske, men jo... sådan er han nu og det er dejligt.
Mathilde vokser og snakker stadig. Hun begyndte i børnehave 1.10.09 og stortrives bare i hendes "libbahus".
Hendes "bedsteste ven" (og nabo i landsbyen) går der også og de 2 er bare uadskillelige. Det er SÅ hyggeligt at have dem begge her om eftermiddagen. De hygger og sludrer og leger både drenge- og pigelege.
Hun er igen blevet glad for at komme ud til hendes far, hvis bare hun forberedes i ordentlig tid (mindst dagen før). Hun cykler på løbecykel og 3-hjulet med god fart. Hun er netop begyndt at hinke og så genkender hun "M som mor...og Mathilde osse", "O" og "T" på busser, i bøger og aviser og også på creme/tandpasta.
Det er så hyggeligt med sådan en dejlig tøs, der lige kan huske en på at livet er ganske simpelt og alligevel så indviklet.
Nå ja billeder... de skal vidst fordeles lidt. Sådan.
Christa: Som du kan se bruges den dejlige strikkede kjole stadig flittigt. Hun elsker den og beder tit om at få den på udenpå bukser eller, som her, nattøj, når hun skal danse til "Hej Frede" eller "Tangokat".
Det var det for nu.
Glædelig jul til jer alle derude. Måske ses vi igen næste år.
Kram