28 september, 2005

Jeg strikker men...

Jaja alt gik jo så fint med blusen til svigermor. Lige ind til jeg opdagede, at det nøgle jeg havde strikket op, ikke var ens med nogen af de 2 jeg havde tilbage... MØØØØØØØØØØØØØØØG
Forklaring: Jeg har 2 farver Uru-wool, der ligner hinanden meget. Den ene farve har jeg 2 nøgler af og den anden kun et enkelt... Og ja jeg var begyndt med et forkert. Det var der ellers kun 33% risiko for, men jeg kunne klare det.

Så nu er jeg startet forfra.
Jeg var ellers færdig med kroppen og et halvt ærme. Nu er jeg nået til lige under ærmegabet på kroppen.
Jeg strikker den i en "oppefra-raglen", som jeg selv har komponeret med V-hals og hulmønster. Opskriften kommer måske her ind eller på webstrikkerne senere, når jeg engang bliver færdig... Det tager jo lidt længere tid, når den skal strikkes 2 gange :-D

Der ud over har jeg forstuvet min fod. En krikke (IKKE min egen) mente min fod liiiige passede til p-plads. Det mente jeg ikke, men de 600kg var parkeret, så det tog mindst 1½ sek at få den til at "lette" benet igen. Jeg var på skadestuen ( i 3 timer) igår og der er ikke noget brækket. Men den er godt nok nooooget tyk.

Jeg håber den kommer i orden, for jeg skal på tur med mit frilftslivs-hold i weekenden. Det plejer at være rigtig hyggeligt og jeg vil virkelig gerne med.

Og så kommer "Strikkefestival" hastigt nærmere. Det bliver bare SÅ fedt at få sat ansigter på alle de søde, dejlige, skøre, hjælpsomme quinder, der altid er at finde på Webstrikkerne.

Nu vil jeg humpe ned ad trappen og strikke lidt mere på "svigermor-blusen".

26 september, 2005

Hvilken strikker er du?

Ja det skulle jo så vise sig... Men kan det nu passe? Guru er så stort :-D

Knitting Guru
You appear to be a Knitting Guru. You love knitting
and do it all the time. While finishing a piece
is the plan, you still love the process, and
can't imagine a day going by without giving
some time to your yarn. Packing for vacation
involves leaving ample space for the stash and
supplies. It can be hard to tell where the yarn
ends and you begin.
http://marniemaclean.com


What Kind of Knitter Are You?
brought to you by Quizilla

19 september, 2005

Jeg er blevet memet af Britta

Britta har memet mig og jeg leger da gerne med. Jeg er måske ikke så hurtigt ude, men hellere sent end aldrig.

For ti år siden:
Var jeg 20 år og droppede for 2. gang ud af HF. Jeg bestod eksamen som selvstuderende og fik derfor min mor til "at æde sin gamle hat". Det troede hun nemlig ikke på, jeg kunne.
Jeg boede i et stort hus med 11 andre unge i Svendborg city.
Jeg havde måske en kæreste og ellers havde jeg tre. De blev jævnligt skiftet ud og ingen af dem betød en hel masse. Der blev festet igennem til den lyse morgen og jeg havde mange skiftende jobs.


For fem år siden:
Var jeg pudsigt nok 25 år og boede i nordjylland sammen med en veninde. Vi havde opdaget hvor mange penge vi brugte på byture og derefter nået til at det umuligt kunne være sundt. Vi flyttede sammen på en nedlagt ejendom og tilred heste for en hestehandler. Vi tjente ikke noget særligt og jeg tog derfor job på Gøl. Det var mit første fabriksjob, men der skulle følge mange efter. Kærester var der ingen af. Jeg havde måske opbrugt min kvote tidligere ;-D Efter 1 år flyttede jeg hjem til fyn igen, da min mor fik kræft.


For et år siden:
Var jeg 29 år og havde gået 2 år på Den frie Lærerskole i Ollerup (ved Svendborg),hvor jeg også boede. Jeg havde fået årspraktik-plads i Ølgod i vestjylland, men havde også lige mødt Thomas. Jeg tog afsted og fik en masse erfaring.
Thomas har jeg stadig og vi bor nu sammen i et lile hus i skoven på sydfyn.


Fem lækkerier:
Chokolade
Chokolade mousse
Chokolade is (hjemmelavet med en masse chokolade)
hmmm ALT med chokolade
andre slags is bliver også spist


Fem sange jeg kan teksten til:
Jeg kan da ikke teksten til 5 sange...
Nå men et par kan jeg vel...
Ebony and Ivery
Hist hvor vejen slår en bugt... I hvert fald det første vers.
Aisha med Outlandish
Så tror jeg ikke der er flere jeg kan teksten til. Men der er mange, jeg kan skråle med på :-D


Fem ting jeg ville gøre med 100 millioner kroner:
Købe mig en lækker ejendom med plads til de heste (som også skulle købes:-D), jeg gerne vil have.
Gøre mere for at udbrede brugen af alternativ behandling og urter i stedet for alm medicin.
Donere en masse penge til Kræftens Bekæmpelse.


Fem steder jeg vil stikke af til:
Stikke af.... hmmm er det nødvendigt? Jeg vil gerne besøge:
Peru/Tibet
Grønland i den lyse tid
Island. Der skulle være så fantastisk og så kan det ses på hesteryg.
Australien.
Ud i skoven med mit telt


Fem ting jeg aldrig vil iføre mig:
Jeg er færdig med stumpebluser.
Plisserede nederdele.
Syntetiske kradse-ting
Der er sikkert flere, men jeg har vidst ikke aversioner mod andet lige nu.


Fem yndlings tv-programmer:
Huset
Roomservice
Helt solgt
Hokus krokus
NYPD


Fem største fornøjelser:
At strikke...
At se andre blive glade for mine hjemmelavede gaver.
At kalde på min hest og se at hun genkender mig.
Ride en tur i den stille sommer-morgen ca kl 6 før al larmen begynder og mens mosekonen stadig brygger.
At møde mennesker, der har noget på hjerte.


Yndlingslegetøj:
Mit strikketøj
Min hest
Krydsnøgleapparattet :-D

Fem mennesker der skal have denne meme:
Jeg tror jeg nøjes med en enkelt... 5 er så mange
Memen bliver givet videre til Dorthe Jeg syntes altid, du har så meget at fortælle, så nu vil jeg høre lidt mere.

Hvilken planet passer til din personlighed???

Ja jeg er Jupiter...
Her kommer beskrivelsen:

You are Jupiter! You are extremely optimistic, and
you are always able to see the bright side of
things. You are also generous and love to see
other people benifit from your caring nature.
You also love to have fun, and are usually seen
laughing at a joke or talking happily with your
friends. YOu are generally lucky in life, but
you are also a big risk-taker, and may end up
losing out on something because you couldn't be
patient.


What planet matches your personality?
brought to you by Quizilla

12 september, 2005

Strik-in ved Britta i Odense igår

Jeg var til mit første strik-in igår og det bliver helt sikkert ikke det sidste. Det var meget hyggeligt. Her lige et par af deltagerne.

Eva


Sus


Connie

Jeg må med skam indrømme at jeg ikke fik billeder af alle og uheldigvis heller ikke af Rasmus. Han var nu ellers lige oppe en times tid, men der var jeg optaget af mit strikketøj.

Jeg havde også en pose garn med til billige penge og kom da af med en del af det. Nu kan det være i min slagbænk uden, den står og gaber :-D

Jeg er blevet opfordret til at lave en tur til Hjelholt´s Uldspinneri med efterfølgende strik-in her ved mig.
Jeg har fundet frem til 2 datoer begge lørdage: 5/11 eller 12/11
Skriv meget gerne her om i kan nogen af dagene. Jeg ringer til spinderiet og beder om en rundvisning m.m.(m.m.= åbent i butikken så vi kan komme af med vores lommeuld og få noget andet uld i stedet :-D)
Jeg vil mener der er plads til en 15 stykker her, hvis vi ikke har noget imod at sidde i 2 rum (ved siden af hinanden) og lidt tæt. Det er jo lige sent nok til strik-out, trods alt.
Nå nu får i ikke flere tanker og billeder i dag.
Kameraet er fladt og jeg er sulten.

Alle projekter meldes færdige og hvad så nu?


Her er den sidst færdige raglan oppefra til Thor. Nu må jeg da snart få nogen billeder af ham i dem... Han har fået et par strømper til den blå trøje, men dem fik jeg ikke fotograferet, inden han fik dem.
Så er der et sjal færdigt i noget meget langhåret/tykt mohair. Det er strikket på pind 9. Billede??? Det må vente, der skal nemlig lige perler eller palletter på først. Det er sjalet til min faster...

Det betyder jo at jeg ikke har flere ufærdige projekter...

Det går virkelig ikke, så jeg er begyndt på en bluse til min svigermor, som tak for den store hjælp med at male her i sommeren.
Den bliver strikket i Uru-wool i farven rich earth. Den er brunlig med lidt ferskenfarvede indslag. Jeg strikker den som en "oppefra-raglan" men med V-hals og hullede høje manchetter og skød, i én tråd på pind 3.


Her er den. Det er ikke nemt at se faconen endnu.

Desuden er jeg ved at overveje, om det ikke er tiden til endnu et sjal... Ikke fordi jeg mangler på hylderne, men de er så dejlige at strikke. Jeg tror, jeg går i gang med Shetland Lace Patterned i endnu en Uru-wool, nemlig Sunset.

Og så er jeg ved at varme op til et Tiger Swallowtailed. Men det må vente, til jeg får den helt rigtige farve garn til en sommerfugl. Jeg har dog en idé om at Little Lovely vil være super lækker. Jeg har også lige bestilt et bundt mere, så jeg har 2. Ellers er jeg ikke sikker på der er nok til begger haler :-D
Sååå måske er der ikke så længe til sommerfuglen flyver ud af pindene.