Opdatering!
Kære læsere
Jeg kan nu fortælle, at jeg ikke flytter alligevel. Forklaring: Jeg har regnet på finanserne og har liiige råd til at blive boende, alene ude i skovens hyggeligste hus.
Jeg har så meldt mig til at afholde et aftenskolekursus (i strik s´føli´), på AOF, hele foråret, for at tjene lidt ekstra og samtidig få erfaring med at undervise voksne. Det bliver spændene, om jeg får nok tilmeldinger til at starte holdet op. Der er ingen andre hold i Strik i dette halvår, så der skulle være en chance.
På strikkefronten er det julegaver, julegaver og julegaver. Derfor ingen billeder og megen hemmeligheds-kræmmeri.
I må vente med at se det hele, men jeg kan fortælle lidt af det der er igang. En "Raglan oppefra" i str næsten 2 år til en sød tøs´ datter. Der er strikket posevis af huer og brocher og et sjal er på vej. Nåja til sjalet mangler jeg dog noget mere garn. Jeg har efterlyst det på Webstrik men det er måske ikke alle læsere, der kommer der, så derfor fortæller jeg det lige her også:
Jeg strikker mit Tiger Swallow sjal i Uruguay-garn i farven Damask
Rose, men kommer til at mangle garn.
Jeg er gået op på pind 5 i dobbelt tråd, for at få lidt størrelse på
sjalet og kommer jo så selvfølgerlig til at bruge lidt mere end
ellers skrevet i opskriften. Det havde jeg bare ikke lige tænkt på at
tjekke.
Nu vil jeg så høre, om der er en, der har et bundt, der ikke lige skal
i brug før efter jul?
Jeg kan bytte med et bundt i en anden farve (jeg har flere
forskellige muligheder :-D). Eller jeg kan låne bundtet indtil februar
(ca), hvor jeg bestiller en ny forsyning hjem. Eller jeg kan købe det
af dig. Hvis du har et bundt liggende, vil jeg meget gerne høre fra dig i "comments" eller på privaten (mail nederst på siden.)
Og så skal jeg opereres på mandag. Det er den sidste af ialt 4 operationer og jeg glæder mig til at få det overstået. Jeg skal kun have fjernet en "4-hulsskinne" og 2 par skruer i hoften denne gang, så jeg er hurtigt ovenpå igen.
I forhold til julegave-produktionen passer det jo sådan set meget godt med tidspunktet. Jeg regner med at skulle være på krykker ca én uge og så skal der bare strikkes igennem. Jeg skal være færdig med den lille Raglan og sjalet og ellers have hæftet ender på det hele. Der er vel ca 80 ender, hvis jeg tæller dem alle med. Og jeg h***** at hæfte ender. Det er dødkedeligt, men nødvendigt.
Jeg tror, jeg skal strikke et stribet sjal på et tidspunkt, men der kommer enderne altså til at indgå i frynserne. Selvom jeg heller ikke er til frynser :-D
Nu vil jeg se "Jul i Valhal" og strikke lidt mere på sjalet.
4 Comments:
Hej Trine
Jeg er næsten 95% på sikker på at jeg har noget Damask Rose garn fra Uruguay - det skulle da være mærkeligt andet, med alt det garn jeg bestilte..... Du hører lige nærmere i løbet af søndagen, er på vej i seng og gider ikke endevende garnbunkerne... Hilsen Connie
Hej Trine!
Hvis Connie ikke har, så har jeg noget der ligner meget, men jeg kan ikke hitte min bestilling (via Connie) og der er jo heller ikke mærke på garnet, så jeg er ikke sikker. Men jeg vil gerne prøve at sende det til dig og kan du bruge det så er det fint, og hvis ikke, ja, så får jeg det bare igen.
Meld dig hvis du har brug for det.
Knus
nettie
og held og lykke med operationen og tillykke med at du kan blive boende.
Hvornår holder du hæklekursus? ;-)
Hvor er det strikkekursus henne? Det kunne jo være jeg kunne lære noget nyt!
Knus Britta
Hej Trine.
Hvor fedt for dig, at du kan blive boende i dit idyliske landhus, også specielt efter alt det malerarbejde ;-)
Så skal vi måske snart til Strik-In i det sydfynske?
Held og lykke med operationen.
Mange hilsner fra
Dorthe, Esbjerg
Send en kommentar
<< Home